Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Artikel

Klimaminister skal handle på manglende rammevilkår for udbygning af vind og sol

Afskaffelsen af udligningsordningen har skabt så stor usikkerhed om lovgivningen for nettilslutning af vind og sol, at VE-opstillerne lige nu ikke kan indgå aftaler om nettilslutning af nye projekter efter 31. december 2022. Samtidig viser en ny rapport udført af Rambøll for Wind Denmark, at VE-opstillere med en forventet omkostning på 30 mia. kr. frem imod 2040, er en fundamental aktør for udviklingen af fremtidens elnet. I et brev til klimaminister Dan Jørgensen advarer Wind Denmark om, at de manglende rammevilkår for VE-opstillerne kan bremse den grønne omstilling.

Med indgåelsen af klimaaftalen i juni 2020 besluttede et stort flertal af Folketinget at afskaffe udligningsordningen, der fordeler omkostningerne til bl.a. drift, vedligehold samt tilslutning af grøn energi til elnettet på netselskaberne over hele landet. Fra 2023 er det den politiske ambition, at udligningsordningen afløses af indfødningstariffer og et tilslutningsbidrag, som flytter omkostningerne over på elproducenterne, herunder de danske mølleejere og VE-opstillere.

I et brev sendt til Klima – Energi - og Forsyningsminister Dan Jørgensen advarer Wind Denmark om, at den beslutning har skabt så stor usikkerhed om rammevilkårene for nettilslutning af fremtidige VE-projekter, at det vil bremse den nødvendige udbygning af vind og sol i årene frem. Dermed udgør det også en trussel for Folketingets egen målsætning om 70 pct. reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030. Brevet er også sendt i kopi til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.   

”Wind Denmark har skrevet til ministeren, fordi situationen kalder på akut politisk handling. Uklarheden over vilkårene for adgangen til elnettet er ikke kun uacceptabel for de mange VE-opstillere, der står parat til at investere i VE-projekter. Det er også uholdbart for de politiske beslutningstagere, fordi samfundet er fuldstændig afhængigt af en ambitiøs udbygning med vind og sol, hvis 70 pct.-målsætningen skal opfyldes,” siger Søren Klinge, der er elmarkedschef i Wind Denmark.

Uacceptabel usikkerhed

En ny rapport udført af Rambøll for Wind Denmark viser, at VE-opstillerne med de gældende regler forventes at betale over 30 mia. kr. til udbygning af elnettet frem mod 2040. Dertil skal VE-opstillere også forvente en ekstra betaling i form af indfødningstariffer og en tilslutningsafgift fra 2023. Der er dog ikke fuld klarhed over, hvor stor ekstra betalingen bliver, selvom den ifølge klimaaftalen skal implementeres om bare et halvandet år. Og det gør det i praksis umuligt at planlægge fremtidige VE-projekter. 

Pressemeddelelse

VE-opstillere kan se frem til at skulle betale betydeligt mere for at udvikle elnettet, og det kan medføre en mindre udbygning af vind...

Indsæt Rambøll Rapport  

”VE-opstillerne står i en fuldstændig uacceptabel situation, der i realiteten kan sætte den grønne omstilling over styr,” siger Søren Klinge og fortsætter: 

”Vi må konstatere, at beslutningen om at afskaffe udligningsordningen og erstatte den med en ny tarifstruktur medfører ændringer i stort set samtlige af de love og bekendtgørelser, der omhandler nettilslutning af VE-projekter i Danmark. Situationen er lige nu den, at der er ingen, der kender vilkårene for tilslutning til elnettet efter 31. december 2022. Rammevilkårene er nu så usikre, at det reelt ikke længere er muligt for VE-opstillere at indgå gyldige aftaler om VE-projekter efter 1. januar 2023, hvor de nye regler træder i kraft.”

Senest har Forsyningstilsynet, der fungerer som tilsynsmyndighed i den danske elsektor afvist at forholde sig til et udkast fra Dansk Energi til en ny nettilslutningsaftale, der ellers skulle beskrive vilkårene for nettilslutning efter 31. december 2022. Ifølge Søren Klinge har det bl.a. medført, at rammevilkårene for nettilslutning af vindmøller og solceller fortsat er fuldstændig ukendte efter 2022. Det er en uholdbar situation for de danske VE-opstillere, mener han.

Usikkerhed om teknologineutrale udbud

Usikkerheden om rammevilkår for nettilslutning kan betyde, at fremtidige VE-projekter droppes. Aktuelt får usikkerheden betydning for deltagelsen i de kommende to teknologineutrale udbud i 2021, hvor afgivningen af bud fra VE-projektudviklere for nuværende skal foretages uden kendskab til reglerne for nettilslutning, som VE-projekterne skal realiseres under.

Den store usikkerhed om rammevilkårene for etablering af vind og sol har ikke været større i de seneste 20 år, og det kunne ikke være på et mere uheldig i forhold til opfyldelsen af Folketingets 70 pct.-målsætning i 2030. Udbygning med VE bremser hårdt op, hvis regeringen ikke formår at sikre klarhed over rammevilkårene her og nu,” slutter Søren Klinge

Wind Denmark opfordrer derfor i brevet klimaministeren til enten at fremskynde arbejdet med at afklare rammevilkår for nettilslutning i Danmark, eller at indlede drøftelser med forligskredsen om en senere ikrafttrædelse af de nye regler end 1. januar 2023.

Artikel

Klimaaftalen på energi og industri byder på et nybrud i dansk energipolitik, da der i aftalen lægges op til at ændre den tarifstruktur...

Nyheder direkte i din indbakke?