Ny tarifstruktur er et samfundsmæssigt problem

Den ellers flotte og ambitiøse klimaaftale, som 95 pct. af Folketinget indgik natten forud for Folketingets sommerafslutning, skæmmes af en beslutning om, at udligningsordningen skal erstattes af en indfødningstarif og en tilslutningsafgift, som fra 2023 skal betales af landets elproducenter, herunder landets vindmølleejere.

Udligningsordningen sørger i dag for finansiering af udbygningen af det kollektive elnet til integration af vedvarende energi og driften af en del af elnettet. For at finansiere denne opgave har netselskaberne fået andel i den PSO-tarif, der historisk er blevet opkrævet på elregningen, men som fra 2022 efter planen skulle overgå til finansloven. Fra 2023 er det tanken, at finansiering af opgraderingen af elnettet til integration af vedvarende energi ikke længere skal være en kollektiv opgave, der betales af alle, men i stedet skal en del af omkostningerne afholdes af de virksomheder og personer, der producerer vedvarende energi. I fremtiden er det navnlig projektudviklere af vindmølleparker og vindmølleejere.

”Det er et ærgerligt og uforståeligt brud med traditionen i dansk energipolitik, og i vores optik i strid med EU-retten. Hvis Folketinget pålægger producenter af strøm at betale for elnettets udbygning og vedligehold, og samtidig pålægger den omkostning på eksisterende vindmølleejere, er der tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, og det vil være helt uhørt,” siger Søren Klinge, der er elmarkedschef i Wind Denmark og fortsætter:

”Det princip, som man her ønsker at indføre, betyder, at det bliver dyrere og mere besværligt at investere i VE-projekter. Det vil få prisen på strøm til at stige, hvilket vil få den utilsigtede konsekvens, at store strømforbrugere som datacentre eller PtX-anlæg vil være mindre tilbøjelige til at placere sig i Danmark. Med andre ord betyder denne forhastede og ugennemtænkte politiske beslutning, at man får færre og dyrere grønne investeringer i både ny vedvarende energi og færre investering i de anlæg, der skal lave grønne brændstoffer til andre sektorer. Grundlæggende tror jeg ikke, politikerne har forstået, hvad de har besluttet, og nu står vi med et potentielt kæmpe selvmål for Danmark.”

Elnettet bør finansieres af kollektivet

Fra 2023-2030 forventer partierne bag klimaaftalen, at afskaffelsen af udligningsordningen skal frigøre 2,1 mia. kr. på finansloven, og at disse penge i stedet skal komme fra elproducenterne, der forventes at betale for transporten af vedvarende energi ud til forbrugerne.

”I fremtiden får vi brug for meget mere elnet til at løfte opgaven med at elektrificere samfundet og nå i mål med klimalovens 70 pct. i 2030 og 100 pct. senere hen. Finansieringen af det kollektive elnets udbygning bør helt klart ligge hos kollektivet og ikke hos den enkelte producent af vedvarende energi,” siger Søren Klinge og understreger, at elementet er medtaget i aftalen, inden det overhovedet står klart, om det er lovligt i henhold til EU-lovgivningen. Derfor retter Wind Denmark en hård kritik mod processen forud for beslutningen.

”Den interministerielle arbejdsgruppe har med minimal interessentinddragelse brugt to år på at lave et skrivebordsteoretisk arbejde om, hvordan de synes incitamentsstrukturen i en ny tarifmodel bør være. Dette er gjort uden, at analysen bag har givet svar på, om man må ift. EU-regulering, eller om det i praksis kan lade sig gøre at konstruere en ny ’omkostningsægte’ allokering af netudgifter på nye vindmølleprojekter og eksisterende vindmøller. Hvis man politisk havde haft andre omstændigheder og et ordentligt beslutningsgrundlag, tvivler jeg på, at man politisk var nået frem til denne beslutning”, siger Søren Klinge og konkluderer: 

”Vi vil nu bruge sommeren på at arbejde videre med dette og bl.a. få undersøgt lovligheden af dette ønske, da der i EU’s lovgivning er et meget klart loft over indfødningstariffer i Danmark, som ikke giver mulighed for at finansiere en afskaffelse af udligningsordningen.”

Højere budpriser

Søren Klinge frygter, at omlægningen af måden at finansiere elnettet vil føre til færre ældre vindmøller og dyrere nye vindmøller.

”Kun et mindretal af vindmølleejere vil i 2023 fortsat modtage tilskud fra staten, og derfor vil en indfødningstarif i yderste konsekvens medføre, at økonomien vender og eksisterende møller og igangværende projekter under udvikling ikke vil være rentable og derfor nedtages eller skrinlægges. Dermed går vi glip af grøn strøm, og det bliver sværere og dyrere at nå 70 pct.-målsætningen i 2030. Hvis projektudviklere trods indfødningstariffen og tilslutningsafgiften vælger at forsøge at opstille møller i Danmark og deltager i de kommende års udbud, så vil de øgede omkostninger til finansiering af elnettet blive lagt ind som et risikotillæg i budpriserne. Derfor må der politisk også komme en snak om budloftet i de kommende CfD-udbud, for bl.a. landvind skal hæves fra de aftalte 25 øre/kWh,” siger Søren Klinge.

Tiden er inde til at skue frem

Klimaaftalen fremhæver, at Danmark skal være førende inden for PtX, men ønsket om indfødningstarifferne besværliggør ambitionen. Derfor bør der ifølge Søren Klinge laves politiske aftaler, der undtager store elforbrugere og elproducenter for tarifbetalinger til elnettet. Samtidig bør netselskaberne og Energinet udvikle netprodukter, som giver reelle rabatter på tariffen for nye store elforbrugere, udover de rabatprodukter, som f.eks. Energinet har foreslået i år.   

”Hvis vi for alvor skal i mål med at fremme PtX, datacentre, store varmepumper mm., så skal vi se på reglerne for tariffritagelse, og fx. tillade landingzones, hvor strøm fra en vindmøllepark kan føres direkte til anlæg enten via eller udenom det kollektiv elnet, uden der kommer nye tariffer på både forbrug og produktion, som gør produktionen af brint og grønne brændstoffer ukonkurrencedygtig,” siger Søren Klinge og fortsætter:

”Den grønne omstilling har brug for politisk medvind og ikke modvind, og vi skal allerede i dag tænke langt ud i fremtiden. Klimaaftalen giver klart mest medvind på en lang række punkter, hvor aftalen er super flot, men modvind på det her kritiske punkt betyder, at vi i Danmark vil skille os ud fra vores naboer og øvrige lande i EU. Aftalen giver desværre et meget forstærket incitament til at strømforbrugere ”går bag om måleren” og uden om det kollektive elnet, hvilket betyder, at de ikke skal betale tariffer til netselskaberne.”

Søren Klinge peger på, at det vil være ærgerligt, hvis private aktører skal bygge deres eget elnet for at transportere strømmen fra store vindmølleparker til store elforbrugere.

”Derfor skal de enten kunne undtages for indfødningstariffen, eller også vil vi se private elnet og et offentligt kollektivt net, som færre vil ønske at bruge. Det er klart, at hvis vi ser en udvikling mod private net, så vil Energinet og de lokale netselskaber være taberne, og det er stik imod hensigten med den klimaaftale, som politikerne lige har vedtaget. Det er i sandhed et paradoks.”