Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Artikel

128 mio. til to P2X-projekter

Med to anseelige puljer penge, hhv. 80 og 48 mio. kr., peger Energistyrelsen på to P2X-projekter, som ønskes fremmet og som derfor skal etableres allerede i 2020. Pengene går til GreenLab Skive og HySynergy i Fredericia.

Energistyrelsen har i august 2019 udbudt en pulje for energilagring. Det er nu afgjort, at to markante P2X-projekter opnår tilsagn om investeringsstøtte på i alt 128 mio. kr.

”Det er det helt rigtige strategiske skridt frem for den grønne omstilling. P2X-anlæg bliver uundværlige fremadrettet som en forudsætning for at omstille vores tunge transport, og komme i mål med 70 pct.-målsætningen, og derfor skal vi starte nu og bringe prisen ned på de grønne brændstoffer,” siger souschef i Wind Denmark, Camilla Holbech og fortsætter

”Hvis vi i Danmark kan blive dem, der udvikler og modner teknologien, så kan jeg godt se for mig, at der venter et erhvervseventyr i fremtiden, da grønne brændstoffer vil blive efterspurgt globalt. Også salg og eksport af fx. brint produceret i Danmark vil kunne være en mulighed, da vi i Danmark inden for en kort årrække vil have 100 pct. grøn strøm i elforsyningen.”

De to projekter omhandler begge omdannelse af el til brint. De har begge stærke aktører bag og indgår i industrielle symbioser med stor tilknytning til igangværende industri. Det betyder, at de foregår tæt på markedslignende vilkår og derfor kan bidrage til at belyse, hvilke barrierer der er for teknologien, både i forhold til regulering og markedsvilkår. Begge projekters formål er at videreudvikle teknologien og kapaciteten markant efter endt støtteperiode med henblik på at kunne fungere på markedsvilkår.

Artikel

Bedre udnyttelse af vindmøllestrømmen er en af hovedingredienserne i den grønne omstilling. Det gøres blandt andet ved at benytte grøn...

Om GreenLab Skive PTX

Tilskud: 80 mio. kr. Samlet projektbudget: 146 mio. kr.

Projektet er ansøgt af et projektkonsortium bestående af: GreenLab Skive A/S, EuroWind Energy A/S, Everfuel Europe A/S, Eniig Holding A/S, E.ON DK A/S, GreenHydrogen ApS, Re::integrate ApS, DTU, Energinet Elsystemansvar, DGC og Ea Energianalyse.

Formålet er at etablere en nærkommerciel og stor-skala produktion og lagring af grøn brint, som dels videreforarbejdes til metanol til anvendelse i transportsektoren og dels anvendes direkte som et grønt nul-emissionsbrændstof til den tunge transport.

...

 

Nyheder direkte i din indbakke?