Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Vi skal vænne os til at sige P2X
Bedre udnyttelse af vindmøllestrømmen er en af hovedingredienserne i den grønne omstilling. Det gøres blandt andet ved at benytte grøn strøm til opvarmning og transport og ved at omdanne strøm til brint og andre brugbare gasser og væsker.
Vindmøller er hjørnesten i den danske elproduktion og uundværlige i den danske og globale grønne omstilling. Det anslås, at vindmøller om få år vil kunne dække omkring 60 pct. af Danmarks elforbrug, og andelen vil vokse til ca. 80 pct. i 2030, velvidende at elforbruget på dette tidspunkt vil være steget markant.
Der er dog fortsat et godt stykke vej fra de høje andele af vindenergi i det danske elforbrug til det danske energiforbrug, hvor olie stadig udgør den største andel, hovedsageligt i form af benzin og diesel til transport. I dag dækker vindenergi ca. 8 pct. af Danmarks samlede energiforbrug og vedvarende energi over en bred kam dækker ca. 36 pct.
For at løfte andelen af vindenergi i energiforbruget i alle samfundets sektorer er der behov for langt flere tiltag med fokus på konvertering af vindressourcen til højværdiprodukter. Det arbejder man fx på med projekter som nordjyske Power2Met, der drives af blandt andre Aalborg Universitet, E.ON og Rockwool. Som navnet antyder, er projektets formål at omdanne strøm til metanol. Med støtte fra EUDP skal projektet gennem et 250 kW elektrolysesystem omdanne strøm fra vindmøller og solceller til brint, hvilket efterfølgende forædles til metanol. Denne metanol skal derefter kunne tankes på køretøjer, og fungere som bindeled mellem sol- og vindmøllestrøm og transportsektoren.
Processen med at omdanne strøm til brugbare gasser og væsker omtales som Power to X (P2X), hvor X’et symboliserer det utal af slutprodukter, der kan udvindes ved brug af grøn strøm og brintteknologi hvad enten disse har form som gas, Power to Gas (P2G) eller væske, Power to Liquid (P2L).
Illustrationen nedenunder viser processen fra vindmøllestrøm til metanol:
Initiativer som dette baner vejen for vindenergiens stigende nyttiggørelse i transport og varme, der er afgørende for, at energiaftalens målsætning om ca. 55 pct. vedvarende energi i 2030 og 100 pct. i senest 2050 kan nås. Særligt i takt med faldende priser på el i forhold til andre energityper, vil en elektrificering blive mere attraktivt.
Elektrificering anno 2025 og 2035
En fremskrivning fra Energinet viser at ud af et samlet elforbrug på 39 TWh i 2025, vil 3 TWh være til transport og 2 TWh være el til varme. I samme fremskrivning opstiller Energinet et scenarie for 2035, der tilskriver varme og transport et elforbrug på henholdsvis 8 og 7 TWh. Forventning er dermed en mærkbar elektrificering i perioden 2025-2035, hvor det såkaldte ”klassiske forbrug” kun forventes at stige med 1 TWh. Men hvis Danmark lykkes med en storstilet satsning på udnyttelsen af P2X-potentialet, vurderer rapporten fra Energinet, at det kan give et øget elforbrug på 24 TWh i 2035.
”Yderligere elektrificering er afgørende, hvis vi skal fortrænge flere fossile brændsler fra energisystemet. At få gjort vores varmeforsyning elektrificeret er en af grundpillerne, sammen med en omstilling i transportsektoren, så vi får el som drivmiddel via både batterier og brint. Her kan ’flydende el’ i form af f.eks. metanol produceret på grøn strøm og CO2 være en nøgleteknologi til at nedbringe det høje danske CO2-udslip fra transporten,” siger politisk chef i Wind Denmark, Martin Risum Bøndergaard, og fortsætter:
”I mange andre lande er opvarmning og køling elektrificeret. Det er sådan et skifte vi rigtig skal få hul på i Danmark, men transportsektoren skal også i fokus for at udnytte den grønne strøm maksimalt. Strøm fra vind skal ikke kun ses som noget der kommer ud af stikkontakten, men også som en bæredygtig vej til at producere de gasser og væsker, som direkte kan erstatte fossile brændsler i eksempelvis den tunge transport.”
