Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Vindenergi tager endnu et skridt mod tilskudsfrihed
På tværs af vind- og solsektoren i Danmark har ingen virksomheder fundet det relevant at byde ind i det netop afsluttede teknologineutrale udbud. Det er endnu et skridt i retning af tilskudsfrihed, mener Wind Denmark, der understreger, at det langt fra betyder, at vindmøllerne nu ”kommer af sig selv”. Der er brug for politiske tiltag for at øge tempoet i den grønne omstilling.
Fredag den 22. oktober må have været en nem dag på kontoret i Energistyrelsen. Det var nemlig dagen hvor der skulle åbnes kuverter med bud i det nu afsluttede teknologineutrale udbud. Sagen var bare, at ingen opstillere af vind- eller solprojekter har fundet det nødvendigt eller relevant at byde ind i udbuddet, hvor op til 428 MW kunne vinde retten til at indgå en såkaldt differencekontrakt med staten, som afhængigt af elprisudviklingen kan resultere i alt fra et tilskud på 1,2 mia. kr. fra staten til en betaling på 4,2 mia. kr. til staten over den 20-årige kontraktperiode.
”Det er rigtig positivt, at vindsektorens aktører takker nej til at deltage i udbuddet, da det formentligt er udtryk for, at vindmølleprojekterne kan finansieres og realiseres uden behov for at staten påtager sig en del af risikoen med tilhørende mulighed for tilskudskroner. Resultatet af udbuddet kan derfor ses som endnu en milepæl på vejen mod tilskudsfriheden,” siger Martin Risum Bøndergaard, politisk chef i Wind Denmark.
”Selvom vindenergien nu tager endnu et skridt mod tilskudsfrihed, så er det ikke et udtryk for, at man politisk kan læne sig tilbage og sige, at den helt afgørende omstilling til vindenergi nu bare kører derudaf. Udbygning med vindenergi i det nødvendige tempo sker absolut ikke af sig selv og der er stadig et markant behov for at forbedre rammerne for den vedvarende energi,” siger den politiske chef og peger bl.a. på udfordringerne med producentbetaling ved nettilslutning og manglende kommunale godkendelser af vindmøller.
”Vi må i stedet for udbud og tilskudsordninger rette fokus mod at forbedre rammerne for opstilling af vind og sol, da vi frem mod 2030 skal opstille hvad der svarer til mere end 700 MW vind og sol på land årligt, hvis vi skal have nok grøn energi til den grønne omstilling. Det er et tempo som er næste tre gange højere end hvad kommunerne historisk har præsteret. Jeg vil derfor opfordre energiforligskredsen til, at de i Klimaaftalen reserverede midler i stedet bruges til at fremme den landbaserede VE på anden vis.”
Danmark vil i 2030 mangle grøn strøm. Vind og sol er de eneste teknologier, der kan levere den strøm, som samfundet og erhvervslivet har brug for. Dette virkemiddelkatalog indeholder forslag, der alle på den ene...
Penge til staten
Det upopulære udbud markerer et skifte fra gammeldags tilskudsordninger til differencekontrakter (Contract for Difference, CfD) baseret på risiko- og indtægtsdeling mellem stat og investor, som anbefalet af Wind Denmark. Den konkrete udformning af udbudsvilkårene har dog tidligere modtaget kritik fra Wind Denmark grundet det atypiske design, der sætter nye standarder for kompleksitet og bl.a. har et meget lavt budloft uden blik for de forøgede udgifter, man samtidig politisk besluttede at pålægge vind- og solprojekter.
”Man kan kun spekulere i om interessen for at deltage i udbuddet havde været større, hvis udbudsdesignet havde været mindre komplekst og risikofyldt for VE-opstillere. Vi kan efter alt at dømme konstatere at behovet for, at staten understøtter den økonomiske realisering af vindmølleprojekter på land, i hvert fald for nuværende synes ikke at være til stede,” siger Martin Risum Bøndergaard, der ser frem til at indgå i dialog med Energistyrelsen, der i en pressemeddelelse lægger op til dialog med sektoren om udbuddet.
Fremtiden for de næste tre planlagte teknologineutrale udbud 2022-24 afventer nu en stillingtagen i første halvår af 2022, den sker på baggrund af en støttefrihedsanalyse, hvor Energistyrelsen skal vurdere behovet for udbud fremadrettet. Dette vil som beskrevet ske i dialog med sektoren.
