Stop for markedsdrevet havvindudbygning vil være katastrofal for klimamål og Power-to-X

Ifølge Wind Denmark er reformen af den såkaldte åben dør ordning for havvind (ÅD-ordningen), der efter planen forhandles politisk i disse dage, baseret på et ufuldstændigt beslutningsgrundlag. Foreningen stiller derfor i et notat en række spørgsmål til reformforslaget, der kan blive en alvorlig hindring for Danmarks klimamål om 70 pct. C02-reduktion i 2030.  

”Vi er grundlæggende uenige i præmissen for regeringens beslutningsgrundlag og de tanker, der ligger til grund for regeringens reformforslag. Analysen indeholder også gode overvejelser, men der er en række væsentlige kritikpunkter. For det første stopper forslaget muligheden for markedsdrevet udbygning af havvind, for det andet risikerer man at blokere for realiseringen af danske PtX-projekter og for det tredje indføres en meget vidtgående og demokratisk problematisk kommunal vetoret. Det sidste kan blokere for kommende VE-projekter, der ellers nyder opbakning fra et flertal af de omkringliggende kommuner,“ siger Martin Risum Bøndergaard, politisk chef i Wind Denmark.

Efter Wind Denmarks opfattelse ”pakkes” analysen ind i en argumentation om, at ÅD-ordningen altid har været tiltænkt kystnære og små projekter. Da ordningen i sin tid blev politisk besluttet var rationalet imidlertid, at den netop kunne fremme både små og kystnære projekter og projekter på placeringer, der ikke indgik i de statslige udbud. Dette understreges også med indførelsen af ordningens nuværende form, hvor kravene til de kystnære projekter er skarpere end til åben dør projekter langt væk fra kysten.

Statens ønske om skatteindtægter fra havvind kan og bør ikke være en begrundelse 

Med Energiaftalen fra 2018 blev det besluttet, at en havvindanalyse skulle identificere de optimale markedsrammer for havvind og opstille modeller for opnåelse af statslige indtægter fra havvind. Der er siden lavet flere delanalyser, men ifølge Wind Denmark er de desværre ikke koordineret. Derfor findes der heller ikke en samlet anbefaling til Folketinget om, hvordan de optimale markedsrammer for havvind sikres, eller hvordan indtægter til staten kan indgå som element heri. Problemet bliver aktuelt, når regeringen foreslår at lukke ÅD-ordningen +15 kilometer fra land. Dette med henvisning til et ønske om statslige indtægter til trods for, at den delanalyse,  der opstiller modeller for opnåelse af statslige indtægter understreger, at den slet ikke har analyseret emnet i relation til ÅD-ordningen.

”Når regeringen med forslaget reelt stopper muligheden for markedsdrevet udbygning af havvind langt fra kysten, er det tilsyneladende motiveret af et ønske om, at staten fremover altid skal have indtægter fra havvind. Men et ønske om indtægter fra havvind bør ikke være begrundelse for at lukke ÅD-ordningen. Hvis formålet er at indhente indtægter, kan man godt opstille modeller for opnåelse af indtægter fra havvind under ÅD-ordningen, men det har regeringen ikke analyseret på,” siger Martin Risum Bøndergaard.  

”Hvis man ønsker statslige indtægter ville ÅD-projekters deltagelse i de teknologineutrale udbud kunne give større forventede indtægter til staten end udbud af havvindmølleparkerne Thor og Hesselø. Men mindst lige så væsentligt er det at påpege, at man ikke bør stirre sig blind på ideen om statslige indtægter fra havvind, da der er tale om en samfundsøkonomisk suboptimal tilgang. Det vil sige, at en statsligt styret og begrænset udbygning med havvind vil forsinke omstillingstempoet til grøn energi og i sidste ende fordyre den grønne omstilling,” fortsætter han.  

Hensynet til PtX- og netudbygning taler for at udskyde og gentænke regeringens reformforslag

I relation til de kommende elektrificerings- og PtX-strategier vil det blive diskuteret, om ekstra vind og sol skal komme før PtX eller omvendt. Hønen eller ægget ift. produktion og forbrug. Det mest effektive, balancerede og billigste løsning er efter alt at dømme, at PtX og VE-produktion så vidt muligt etableres sammen og samtidigt. Det er netop et af de centrale ønsker fra markedsaktørerne i PtX-alliancen bestående af Brintbranchen og Wind Denmark, at der skabes gode rammevilkår med en enkel og fleksibel mulighed for på eget initiativ selv at tilvejebringe sin egen støttefri VE-elproduktion. Ifølge Wind Denmark risikerer regeringens forslag til en ny ÅD-ordning, at blokere for, at PtX-projekterne kan få adgang til tilstrækkelige og billige mængder grøn strøm.

”Det virker ikke hensigtsmæssigt at fratage markedsaktørerne mulighed for på eget initiativ enkelt og nemt selv at tilvejebringe deres egen støttefrie grønne energi. Enten er det et overset aspekt i analysen, eller også må man i regeringen mene, at myndighederne er bedre til at forudsige markedsaktørernes behov end markedsaktørerne selv,” siger Martin Risum Bøndergaard.

”Hvis man tror på, at det er markedsaktørerne bag PtX-projekterne, der bedst ved hvor, hvornår og hvor meget grøn energi, de har brug for, så har ÅD-ordningen en vigtig rolle at spille, når PtX frem mod 2030 gerne skulle udvikle sig til et nyt dansk erhvervs- og eksporteventyr," fortsætter han og understreger samtidig, at det ikke bør være et ’enten-eller’ i valget mellem statslige udbud og markedsdrevne ÅD-projekter:

”Selvom statslige udbud også i de kommende år vil være den primære vej til havvindudbygning i Danmark, er det vigtigt, at de statslige teknologispecifikke havvindudbud udgør midlet til at sikre den minimumsudbygning, som 70%-målet kræver, mens ÅD-ordningen bibeholdes som et supplement hertil. Et supplement, der for det første kan få afgørende betydning for muligheden for at realisere de danske PtX-potentialer, og for det andet kan sikre, at det statslige udbygningstempo for havvind løbende konkurrenceudsættes af markedsaktørerne via ÅD-ordningen.”

Skal mindretallet bestemme ?

Endelig foreslår regeringen, at den kommunale indsigelsesret erstattes med en vetoret for kommuner beliggende 15 km eller mindre fra et havvindprojekt. Det vil betyde, at alle VE-projekter, der fremadrettet gennemføres via ordningen, vil være omfattet af vetoretten. Der vil i realiteten være tale om en meget vidtgående vetoret, mener Martin Risum Bøndergaard:

"I et scenarie, hvor to kommuner bakker op, mens en tredje er imod, bliver det reelt det vindmøllekritiske mindretal, der bestemmer og bremser den grønne omstilling, som et flertal ellers bakker op om. Det vil være i modsætning til, hvad der gælder for vindmøller på land, hvor det af naturlige årsager er mere reglen end undtagelsen, at vindmølleprojekter ligger i de tyndt befolkede områder tæt ved kommunegrænser. Her kan en kommune ikke nedlægge veto mod en lokaldemokratisk beslutning i nabokommunen om et vindmølleprojekt, selvom projekterne som regel ligger meget tættere på kommunegrænsen end 15 km”. 

”Vi mener derfor, at forslaget er demokratisk betænkeligt og risikere at efterlade dansk klimapolitik til det vindmøllekritiske mindretals nåde med vilkår, der af gode grunde ikke findes, når vi taler om vindmøller på land, og som slet ikke harmonerer med store klimaambitioner, folkeligt engagement og lokal opbakning. Her er der brug for at minde om at en række meningsmåleringer peger på, at flertallet af dansker er mere bekymrede over udsigten til klimaforandringer end udsigten til vindmøller. Desuden risikerer forslaget at medføre, at vi ikke har nok grøn strøm til at nå klimamålet i 2030,” slutter Martin Risum Bøndergaard.