POWER-TO-X

Skovgaard Energy: Power-to-X skal sætte strøm til grøn omstilling

Hos Skovgaard Energy handler projektudviklingen ikke længere kun om opstilling af vindmøller. Siden 2021 har den nordvestjyske opstiller arbejdet aktivt på at fremme lokal udvikling, øge biodiversiteten og skabe fremtidens energiløsninger via Power-to-X og X-to-Power, der er en forudsætning for, at Danmark når i mål med den grønne omstilling.

 Pat Han, teknisk direktør i Skovgaard Energy

Pat Han ved Skovgaard Energys ammoniak-anlæg ved landsbyen Ramme i Lemvig Kommune. Her forventer Skovgaard Energy fra 2024 at producere 5.000 ton grøn ammoniak om året, der kan anvendes som grønt brændstof til bl.a. skibsfarten og den tunge transport, til grøn gødning eller lagring som X-to-Power. Foto: Skovgaard Energy

Skovgaard Energy har med kontor i det gamle isværk på havnen i Lemvig i Nordvestjylland sat alle kræfter ind på at skabe fremtidens energiløsninger via Power-to-X og X-to-Power.

Power-to-Ammonia

I april 2023 blev der holdt rejsegilde i landsbyen Ramme, hvor Skovgaard Energy opfører verdens første dynamiske Power-to-X-anlæg i samarbejde med EUDP, Vestas og Topsoe.

Seks vindmøller og 50 megawatt solceller leverer den grønne strøm, der skal omdannes til flydende grøn ammoniak.

Anlægget skal fra 2024 producere 5000 ton grøn ammoniak årligt, som vil give en årlig CO2-reduktion på 8200 ton. I første omgang skal ammoniakken anvendes til grøn gødning, men det kan også bruges som grønt brændstof til skibsfarten.

...

Det er nemlig nøglen til tempo i verdens grønne omstilling. Et helt nyt dynamisk ammoniak-anlæg i Ramme skal via strøm fra sol og vind producere grøn ammoniak, der igen kan bruges til grønne brændstoffer, grøn gødning eller X-to-Power, hvor man lagrer strømmen i ammoniak-form og fører den tilbage, når elnettet har brug for det.

– Balancering af elnettet er helt afgørende for den grønne omstilling, siger teknisk direktør Pat Han i Skovgaard Energy.

Pat Han har arbejdet for Topsoe A/S med udvikling af ammoniakteknologi i bl.a. Frankrig og Østrig og er en del af et generationsskifte i Skovgaard Energy, der på få år har udvidet fra en håndfuld medarbejdere til nu 25 ansatte.

Nordeuropas største brintanlæg

Udover Power-to-X-anlægget i Ramme, der er bygget med EUDP-midler sammen med Topsoe og Vestas, så har Skovgaard Energy også planer om et storskala-anlæg i Idomlund ved Holstebro.

Her er planen op til 3 GW, og projektet laves sammen med Ørsted og forbindes til den nye brintinfrastruktur sydpå til Tyskland. Power-to-X-anlægget er ifølge Pat Han forudsætning for, at den kommende offshore-power til sin tid kan håndteres - og så er der behov for yderligere VE på land, der skal være fødselshjælper til det store projekt.

– Med vores Power-to-X-projekter i Idomlund og Ramme vil vi i Skovgaard Energy gerne kvittere for den tillid, som nordvestjyderne har vist os over de sidste 30 år. Vindmøllerne har givet meget til lokalområdet, men Power-to-X baner vejen for endnu mere vækst og flere arbejdspladser, siger han.

Power-to-Hydrogen

Skovgaard Energy har sammen med Ørsted underskrevet en hensigtserklæring om at udvikle et Power-to-X-anlæg i Idomlund i Holstebro Kommune.

Projektet kan blive et af Nordeuropas største med en kapacitet på 3 GW. Anlægget skal på sigt gribe power fra offshore og kobles på brintinfrastruktur til Tyskland.

...

Med i værdikæderne – og de kommende arbejdspladser – skal også medregnes den nye grønne industri, der vokser op i umiddelbar nærhed af anlæggene, hvor overskudsvarme, ilt og vand kan anvendes i forskellige sammenhænge.

– I Skovgaard Energy har vi som et erklæret mål, at vores udvikling skal komme lokalsamfundet til gode. Vi er meget bevidste om, at vores energiprojekter ikke bare bliver en stikkontakt for folk udefra, siger Pat Han.

Skovgaard Energy prioriterer den lokale leverandørkæde ved at have en screeningsliste, som leverandører kan tilmelde sig via Skovgaard Energys hjemmeside, ligesom der afholdes dialogmøder for at holde sig skarp på samarbejdsmuligheder i lokalområdet.

– Vi arbejder på at få opbygget en stærk lokal værdi­kæde, der kan hjælpe os i mål med vores projekter. Vi har heldigvis både stærke og omstillingsdygtige virksomheder i Nordvestjylland, og samtidig kan vi trække på specialister udefra, siger Pat Han.

Lokal udvikling i fokus

Den lokale dialog har højeste prioritet, når det gælder hensyn til natur- og dyreliv i projektområderne. Skovgaard Energy har indgået et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Lemvig (DN Lemvig, red.) om solparken ved ammoniak-anlægget i Ramme, men også omkring Klimapark Nees Hede. Et projekt på omkring 400 hektar udtaget landbrugsjord, der efter planen skal udnyttes til etablering af solcelleanlæg, skovrejsning og genopretning af natursøen Byn i Lemvig Kommune.

Skovgaard Energy og DN Lemvig har giver hinanden hånd på at samtænke driften af et solcelleanlæg med øget biodiversitet. Samarbejdet har ført til investeringer i overvågningsteknologi, så det ikke bliver nødvendigt at opsætte et hegn rundt om solcelleanlægget i etableringen af Klimapark Nees Hede.

– Vi er opmærksomme på, at vores klimaparker kræver et holistisk perspektiv i forhold til, hvad lokalområdet kan bære. Strategien er, at hvis vi tænker biodiversiteten tilstrækkeligt tidligt ind i processen, så får vi også pengene tilbage i det lange løb. Med andre ord får vi både VE-udvikling og bedre biodiversitet, siger Uffe Christensen, der er chef for projektudvikling i Skovgaard Energy.

Selvom fokus er flyttet væk fra kun at stille vindmøller op, så spiller samarbejdet omkring biodiversitet ind i et mindset, hvor det lokale hele tiden har været i fokus i Skovgaard Energy, understreger han.

– Vi har ingen berøringsangst i forhold til dialog, men det beror også på accepten af, at vi som opstillere ikke får det hele. Min erfaring fra mange år i branchen er, at modstanden opstår, når du kører til kanten, siger Uffe Christensen. 

Artiklen er første gang bragt i Naturlig Energi

Emne

Nyheder direkte i din indbakke?