Silicon Valley for havvind: Sektor og politikere finder fælles fodslag

Det er ikke hverdagskost, at politiske beslutningstagere og industri sætter sig ved samme bord, for i fællesskab at finde løsninger, som alle vinder på. Det er dog præcis det, der har været den drivende ambition for Nordsø-samarbejdet, der startede for tre år siden, og hvor Danmark det seneste år har haft formandskabet for gruppen af 10 lande.

På konferencen kunne den tyske statssekretær for økonomi og energi, Andreas Feicht, meddele at Tyskland fra årsskiftet ønsker at overtage formandskabet for det multilaterale samarbejde. Inden da vil det danske formandskab dog formulere rammerne for det videre samarbejde, der også skal ses i lyset af Brexit.

EU-Kommissionen, der er del af samarbejdet, vurderer, at der skal stå op imod 450.000 MW havvind i Nordsøen i 2050, og i dag er sølle 4 pct. af dette potentiale udnyttet. I forbindelse med konferencen har vindindustrien derfor udsendt en række anbefalinger, som man ønsker, at landene bag Nordsø-aftalen skal arbejde videre med. Blandt de mest væsentlige adgangen til areal samt at få udbygget det europæiske elnet, så den grønne strøm kan nå forbrugerne.

Havvind er det vigtigste instrument

Ved North Seas Energy Days, der var arrangeret af Wind Denmark, Energy Innovation Cluster, Business Esbjerg og DI Energi, blev en stribe af vindindustriens topfolk og politiske beslutningstagere bedt om at forholde sig til netop, hvordan de første tre år af Nordsø-samarbejdet er gået, og hvordan samarbejdet i fremtiden kan bidrage til, at vindindustrien kan høste Nordsøens potentiale.

”Potentialet på 450 GW er i alles opmærksomhed, og derfor også hvordan vi kan gøre det muligt. Det kan ikke lade sig gøre, hvis vi kun laver planlægning på havet (marine spacial planning, red.) hvert sjette år. Vi nærmer os afslutningen, hvor vi skal have nulemission og 100 pct. vedvarende energi, hvilket betyder, at vi skal have en overordnet idé om, hvor i Nordsøen og Østersøen, der er de bedste placeringer til havvind,” sagde Claude Turmes, energiminister for Luxembourg og slog fast:

”Offshore vind er det enkeltstående, største instrument til at få bragt Europa til en situation med nuludledninger.”

EU-Kommissionens målsætning om at EU-landene skal etablere op imod 450 GW havvind i 2050, vil betyde, at der fra 2030 til 2050 skal etables ca. 19 GW havvind årligt, hvilket svarer til den samlede mængde havvind, der står i de europæiske farvande i dag. Al den stund, at der på det tidspunkt ikke vil være behov for tilskud til vindmøller på hverken land eller hav, er der dog behov for mulige placeringer og adgang til et stærkt elnet, og derfor skal der bygges ovenpå den velvilje, som historisk har præget udbygningen med havvind. 

”Vi har i mange år skubbet i den rigtige retning, og lige nu er vi nået et tipping point, hvorfra vi vil se eksponentiel vækst i havvind. Dette skub har i Danmark været drevet af politisk opbakning, og politisk vilje til at minimere risici, og sætte ambitiøse mål, og det har vi også set sprede sig til Europa,” understregede departementschef i Energi-, forsynings- og Klimaministeriet, Morten Bæk, og pointerede, at det nuværende tipping point også er præget af vigtigheden af at handle på klimaforandringerne. 

”Der er så mange udfordringer, vi bliver nødt til at løse. Vi skal blive ved med at fjerne risiko i værdikæden og i industrien, og det vil vi gøre fra regeringens side, og her er Nordsø-samarbejdet meget vigtigt. Hvad der var rigtig godt i ministermødet var, at der var opbakning til at fortsætte dette arbejde og gøre det mere praktisk. Dagen har været succesrig, og jeg håber, at industrien ser det på samme måde og at i alle går fra dette møde med ideer til at fortsætte arbejdet. Jeg er også glad for, at Tyskland vil fortsætte arbejdet fremover,” sagde Morten Bæk afslutningsvis, som konferencens sidste ord.