Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Nettariffer står i vejen for elektrificering
Høje nettariffer står i vejen for et større brug af grøn strøm og dermed den vigtige elektrificering af Danmark. Wind Denmark’s elmarkedschef mener, at det i sig selv er et paradoks, at det kan koste mere at få transporteret strømmen end hvad strømmen koster, og appellerer til, at politikerne får løst problemet.
I dette efterår skal politikerne på Christiansborg behandle en opdateret elforsyningslov, som implementerer EU’s lovgivning for elsektoren og definerer rammen for nettarifferne for alle danske elforbrugere. Lovforslaget, der har modtaget meget kritik fra bl.a. Wind Denmark, Dansk Fjernvarme og Brintbranchen, blev yderligere aktuelt i sidste uge, da det statslige Energinet annoncerede, at tariffen for eltransmission, som alle danske elforbrugere betaler, stiger fra 9,7 øre/kWh i 2020 til omkring 10,9-11,3 øre/kWh i 2021.
Stigningen på 16 pct. begrundes med stigende omkostninger til den grønne omstilling i form af omkostninger til tilslutning af havvindmølleparker, udbygning af transmissionsnettet og omkostninger til indkøb af systemydelser, som bruges til at balancere elnettet. Omkostninger til systemydelserne stiger ifølge Energinet fordi der er færre kraftværker og dermed færre leverandører til at levere ydelserne.
Stigningen i eltariffen kommer samtidig med, at udviklingen i elmarkedet går præcist den modsatte vej. 2020 har indtil nu budt på rekordlave elpriser. Vindenergi i det danske elmarked blev indtil 1. august afregnet med 12 øre/kWh i gennemsnit, og dermed er den rå pris på strøm en god del lavere end prisen på at transportere strømmen rundt i det centrale og decentrale elnet.
”Lige nu er tarifbetalingerne til Energinet og netselskaberne den største barriere for elektrificeringen af samfundet. Det er problematisk, at transportbetalingerne, som tarifferne reelt er, fylder så meget i forhold til selve omkostningen til fremskaffelse af energi fra den vedvarende energi,” siger Søren Klinge, der er elmarkedschef i Wind Denmark.
Mere omkostningsægte udgifter kræves
Mediet Finans har set nærmere på problemet, der betyder at det ikke kan svare sig at investere i grøn omlægning af varmeproduktionen i Sdr. Herred Kraftvarmeværker. Her står man overfor at skulle finde en ny måde at lave varm vand og man ejer i forvejen to ældre vindmøller. Derfor ønsker det lokale varmeværk at investere i en eldrevet varmepumpe, men den idé er skudt til hjørne grundet de høje tariffer.
”Jeg synes, at det er frustrerende, at jeg kan stå her ved vores varmeværk i Hvidbjerg og ser over på to vindmøller, som vi ejer og laver grøn strøm på, og så vide, at vi ikke kan bruge strømmen direkte i vores varmeproduktion," siger Poul Kristensen til Finans på baggrund af et ønske om, at trække et elkabel fra de to vindmøller til den nye varmepumpe, da omkostningerne ved brug af det eksisterende kollektive elnet er for høje.
Ifølge Dansk Fjernvarme* vil en varmepumpe eller elkedel på et fjernvarmeværk typisk skulle betale distributionstarif på omkring 9 øre/kWh. Næste år vil den samlede tarifbetaling for en varmepumpe eller elkedel til det lokale netselskab og Energinet dermed være på mere end 20 øre/kWh. En betaling som langt overstiger markedsprisen for vindenergi i 2020.
Wind Denmark appellerer til, at der kommer en mere omkostningsægte profil på tariffer sådan at man ikke skal betale tariffer i fuldt omfang, hvis man som Sdr. Herred kun ønsker at transportere strømme 800 meter fra vindmøller til varmepumpe. Wind Denmark ønsker samtidig, at Danmark følger trop med EU-lovgivningen og åbner op for såkaldt egenproduktion, hvor man etablerer vindmøller i forbindelse med større elforbrug.
”Egenproducenter belaster ikke det kollektive elnet i samme omfang som andre elproducenter eller forbrugere, da elproduktion kun transporteres bag måleren hen til elforbruget. Det er derfor oplagt, at man ser på muligheden for at lempe tarifbetalingerne for denne type forbruger, som kan give et betydeligt fremtidigt bidrag til elektrificeringen,” siger Søren Klinge og fortsætter:
”Politikerne på Christiansborg har med flere aftaler afskaffet afgifterne på el, og nu åbner EU’s lovgivning op for, at man giver lempelser for tarifferne for egenproduktion. Desværre har man hidtil ikke grebet muligheden for at gå hele vejen og afskaffe nogle af de sidste barrierer for den elektrificering, som er helt afgørende for den grønne omstilling. Man kan håbe, at politikerne i dette efterårs behandling af den opdaterede elforsyningslov i endnu højere grad ser mod EU og lader sig inspirere af de mange muligheder for at fremme elektrificering, der er i EU’s lovgivning”.
Den opdaterede elforsyningslov skal efter planen behandles i oktober måned.
