Forskningspolitik skal op ad rangstigen
’Mit ydmyge ønske er, at man holder op med at modregne’, siger rektor på DTU om EU-støttekroner til forskere, der efterfølgende fratrækkes i det statslige forskningsbudget.
– Jeg synes også, at vi skylder at være ærlige. Jeg tror ikke, at vi ændrer den måde, man afregner på i finansministeriet, siger Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister (M), der mener, at den enkelte forsker, virksomhed eller institution har alt at vinde ved at søge om EU-midler. Foto: DM
Når danske virksomheder og universiteter lykkes med at hjemtage forskningsmidler fra EU, modregnes beløbet det statslige forskningsbudget på én procent af bruttonationalproduktet.
Selvom tildelingen af EU-midler giver en nettogevinst til den enkelte forsker, der sikrer sig adgang til funding og internationalt netværk, så er modregning kontraproduktivt for det samlede danske forskningsmiljø. Sådan lød budskabet fra universiteter og erhvervsliv under et debatarrangement på Christiansborg arrangeret af Green Power Denmark og en række andre organisationer.
Derfor opfordres politikerne til at ændre modregningen af støttekroner fra EU.
– 1-procent målsætningen er blevet til et loft og ikke et gulv, lyder det fra Anders Bjarklev, rektor på DTU, der stiller sig uforstående overfor, at Danmark sætter en øvre grænse på offentlige forskningsmidler.
– Man burde jo belønne og ikke straffe. Vores forskere er dygtige og laver et fremragende stykke arbejde, og at deres hjemtag af europæiske midler ikke ender med at betyde flere penge til dansk forskning og innovation, men i stedet fastholder status quo, er mig en gåde, siger han og understreger, at modregning i de nationale budgetter er en uset praksis blandt europæiske kolleger.
Tudetosset
Også EP-kandidat for Venstre – og tidligere forskningsminister - Ulla Tørnæs, undrer sig over den danske modregning, som hun kalder ’tudetosset.’ Hun er derfor ikke afvisende overfor, at EU bør indføre ’værnemidler’ mod national modregning.
– Jeg ved om nogen godt, hvor svært det er, men vi er nødt til at sige det igen og igen, siger hun med henvisning til at få justeret finansministeriets regnemetode.
Fra et europæisk synspunkt hæfter hun sig ved, at Europa ikke har en reel chance for at opnå strategisk autonomi på samfundskritiske områder, hvis ikke vi satser stort på forskning og innovation.
Samtidig skal EU i de kommende år også i stigende grad forholde sig til statsstøtte i konkurrenceudsatte sektorer, bl.a. inden for produktionen af grøn energiteknologi. Men statsstøtte til industrier er en indsats, der har brug for stærkt følgeskab i forskningsmiljøet, hvis det skal nytte, pointerer hun.
Med andre ord er forskningsområdet også i stigende grad et spørgsmål om sikkerheds- og industripolitik.
Der er ikke nogen, der er i tvivl om, at det er fordi, at forskning ikke er high politics, at ingen rykker på det her. Der er ingen forskningspolitiske argumenter for modregning.
Virksomheder halter efter
Anders Bjarklev er én blandt 15 europæiske nøglepersoner, der er udvalgt til at evaluere og komme med anbefalinger til EU’s Horizon-program, som efter planen skal genforhandles i 2025 under det danske EU-formandskab.
Han hæfter sig ved, at forskning er en dansk styrkeposition, og at vores universiteter er blandt Europas bedste til at hjemtage midler fra rammeprogrammet i EU.
Men anderledes ser det ud for danske virksomheder. De modtager ikke en stor nok andel af de tilgængelige EU-midler, viser tal fra Dansk Erhverv, der peger på, at 16 procent af danske virksomheder lykkedes med hjemtag mod et gennemsnit på 29 procent for EU-lande.
Det skyldes blandt andet, at mange virksomheder ikke har de nødvendige ressourcer til at navigere i støttepuljernes tunge og bureaukratiske processer.
– Fra vores synspunkt er det et temmelig komplekst system at arbejde med, siger Kasper Roed Jensen, Vice President i Next Generation Concepts & Partnering i Vestas.
Han roser i den forbindelse myndighedernes øgede fokus på hjemtag specifikt fra EU’s innovationsfond, hvor Danmark i de første ansøgningsrunder kun formåede at hjemtage et beskedent beløb sammenlignet med vores nabolande.
– Når en stor virksomhed som os synes, at det er svært, så er jeg helt sikker på, at man som SMV skal have hjælp, siger han og fremhæver bl.a. det omfattende rapporteringsarbejde, der følger med til de virksomheder, der er heldige at få tildelt midler. Samtidig ligger der et stort forarbejde i at identificere de rigtige partnerskaber.
Derfor er det afgørende for virksomheder, at der er hjælp at hente fra andre institutioner som fx innovationsklyngerne, pointerer Kasper Roed Jensen.
Den europæiske innovationsfond uddeler et betydeligt antal milliarder til udvikling af grøn energiteknologi i de kommende år. Pengene kommer fra EU’s CO2-kvotesystem – det vil sige, at støtten finansieres af de virksomheder, som køber CO2-kvoter – men ligesom de øvrige støtteprogrammer, modregnes de midler, som danske virksomheder hjemtager, i det nationale forskningsbudget.
EU Innovation Fund sætter rekordstore midler i spil til grøn energiteknologi. Samtidig etablerer Energistyrelsen en ny enhed, der skal...
