Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Artikel

Wind Denmark's sekretariat følger myndighedernes anvisninger

Wind Denmark's sekretariat følger udviklingen med coronavirus (COVID-19) tæt og efterkommer myndighedernes anvisninger. Wind Denmark's medarbejdere arbejder hjemme fra 12.-30. marts og alle medlemsaktiviteter i marts og april aflyses. Sekretariatets daglige arbejde fortsætter som udgangspunkt uforandret, dog således at dialog med medlemmer foretages på mail og telefon.

Myndighederne har 11. marts skærpet en række nationale retningslinjer i lyset af den alvorlige situation med coronavirus. Statsministeren har opfordret alle private arbejdsgivere til at lade medarbejdere arbejde mest muligt hjemme. Denne opfordring følger Wind Denmark fra og med 12. marts.

”Situationen med udbredelsen af coronavirus i Danmark er alvorlig, og Wind Denmark følger myndighedernes anvisninger. Det betyder, at medarbejdere arbejder hjemme i den kommende periode og at alle medlemsaktiviteter, der indebærer fysisk kontakt, er aflyst i marts og april,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark.

”Vi udfører i sekretariatet vores vante arbejde og opgaver, men uden at mødes fysisk med vores medlemmer og samarbejdspartnere. Derfor er man som medlem og samarbejdspartner velkommen til at kontakte medarbejdere i Wind Denmark, som vanligt.”

Når situationen normaliseres, vil Wind Denmark vende tilbage til alle medlemmer med nye og opdaterede planer for forårets aktiviteter, herunder indkaldelse til ny generalforsamling.

Artikel

Wind Denmark har besluttet at aflyse foreningens to kommende årsmøder og generalforsamling den 21. og 26. marts og udsætte til en...

Et planlagt møde i Wind Denmark’s bestyrelse den 26. marts forventes gennemført som videomøde. Efter dette møde forventer sekretariatet at kunne orientere medlemmer om ny generalforsamling, kontingentopkrævning for 2020 og anden relevant information.

”Medlemmerne er velkomne til at benytte sekretariatet som vanligt, idet jeg håber på forståelse for, hvis nogle af henvendelserne besvares med forsinkelse pga. den ekstraordinære situation, vi befinder os i,” siger Jan Hylleberg.

Nyheder direkte i din indbakke?