Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Artikel

Wind Denmark udsætter årsmøder og generalforsamling

Wind Denmark har besluttet at aflyse foreningens to kommende årsmøder og generalforsamling den 21. og 26. marts og udsætte til en senere dato. Det sker for at udvise mest muligt samfundssind og undgå smitte med coronavirus (COVID-19).

Wind Denmark skulle efter planen have afholdt årsmøde den 21. marts i Vingsted Centret for alle medlemmer med ejerinteresser samt årsmøde og generalforsamling for alle medlemmer den 26. marts i Turbinehallen i Aarhus. Begge aflyste arrangementer havde en forventet deltagelse på 200-300 personer.

”De danske myndigheder opfordrer til at udvise mest muligt samfundssind og undgå unødige forsamlinger og den medfølgende smittefare for coronavirus. Derfor har vi besluttet at aflyse vores to store kommende møder,” udtaler Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark.

Nye arrangementer når muligheden byder sig

Når muligheden byder sig, vil Wind Denmark afholde en ny forberedende generalforsamling for medlemmer med ejerinteresser samt en generalforsamling for alle medlemmer som erstatning for de aflyste arrangementer. Wind Denmark beder om forståelse fra medlemmer ift. generalforsamlingen ikke bliver afholdt inden 31. marts sådan som foreningens vedtægter tilsiger.

Alle talere og registrerede deltagere til Wind Denmark's årsmøder og generalforsamling vil blive direkte orienteret om aflysningen.

Wind Denmark følger løbende situationen og vurderer fra gang til gang, om mindre kalendersatte arrangementer skal gennemføres, aflyses eller afholdes som videomøder.

Wind Denmark's bestyrelser fortsætter uændret indtil der er foretaget nyvalg i gruppen af mølleejere samt på den udsatte ordinære generalforsamling.

”Vi opfordrer til, at vores samarbejdspartnere og medlemmer af Wind Denmark passer godt på hinanden og udviser fornødent samfundssind og håber på forståelse for den ekstraordinære situation,” udtaler Jan Hylleberg.

Nyheder direkte i din indbakke?