Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Artikel

Wind Denmark ansætter chefkonsulent

Wind Denmark har ansat Jette Irene Kjær som ny chefkonsulent. Jette vil fremadrettet arbejde med et særligt fokus på udbygningen af landvindmøller i landets kommuner og kontakt til landets vindmølleejere.

Som den billigste energiteknologi spiller landvindmøller en afgørende rolle for den grønne omstilling i Danmark. Siden 1970’erne er der blevet opstillet vindmøller på land i Danmark, og frem mod 2030 skal hundredvis af nye landvindmøller erstatte aldrende vindmøller, der skal tages ned i tusindvis.

Til at bidrage til denne udvikling har Wind Denmark ansat Jette Irene Kjær, der med en uddannelse som civilingeniør i international teknologiplanlægning har gode forudsætninger for at hjælpe kommunerne med at planlægge for vindmøller. Jette har bl.a. været ansat i Vattenfall, Elsam og Energi Fyn, og senest i Forsvaret.

Mere konkret har Jette arbejdet med vindmølleplanlægning, opkøb og etablering af vindmøller på Fyn.

”Jeg er rigtig glad for at kunne byde Jette velkommen til Wind Denmark. Jette har konkrete erfaringer med vindmølleplanlægning og de kommunale processer, hvilket er essentielt i Wind Denmark’s fremadrettede arbejde med udbygningen af vind på land,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark.

Foruden at bidrage til udbygningen af vind i Danmark gennem dialog med landets kommuner, skal Jette være med til at varetage den daglige dialog med vindmølleejerne i Wind Denmark. Herunder organisere og gennemføre medlemsmøder og andre medlemsaktiviteter for de af Wind Denmark’s medlemmer, der er engageret i Wind Denmark’s Ejerforum.

”Det bliver rigtig spændende at arbejde i Wind Denmark, hvor det er min personlige mærkesag at få kommunikeret nødvendigheden af vindkapacitet i hele landet, hvis elektrificeringen skal lykkes på en ordentlig måde. Derfor glæder jeg mig til at arbejde for særligt vindmølleejerne, kommuner og de nationale myndigheder,” siger Jette Irene Kjær, der starter i Wind Denmark 3. juni.

Jette Irene Kjær kan kontaktes på jik@winddenmark.dk og tlf. 5325 3650. Jette vil til daglig sidde på Wind Denmark’s kontor i Aarhus.

Emne

Nyheder direkte i din indbakke?