Vindmølleindustrien ønsker at nå 100 pct. genanvendelse

Vindenergi er den mest udbredte teknologi i den grønne omstilling, og som en bæredygtig industri, er vindmølleindustrien og ejere af vindmøller naturligvis stærkt interesserede i at bidrage til, at alle dele af en vindmølle kan genanvendes når en vindmølle skrottes efter 20-30 års drift. For øjeblikket kan 85-90 pct. af en vindmølle genanvendes uden videre, de resterende ca. 10 pct. udgøres af vinger og andre kompositdele, som ikke umiddelbar kan genanvendes, men enten deponeres, bruges i cementproduktion i Tyskland eller genanvendes i mindre grad i f.eks. støjskærme, busskure eller legepladser.

”Omkring 90 pct. af en vindmølle kan genanvendes efter nedtagning, og for at nå op til de magiske 100 pct. er der behov for, at vi som sektor sammen med andre sektorer finder løsninger, hvor hærdet glasfiber blandet med eksempelvis epoxy kan nedbrydes og genanvendes enten som brændsel eller i nye produkter, og det er branchen også i fuld gang med at finde løsninger på.,” siger Anja Pedersen, chefkonsulent i Wind Denmark.

Det europæiske og globale vindmøllemarked tog først for alvor fart i løbet af halvfemserne og begyndelsen af 00’erne og med en levetid på 20-30 år er det først i de kommende år, at større volumener af nedtagne vinger skal håndteres, og der er grundlag for at etablere anlæg specialiserede i bortskaffelse og genanvendelse eller at eksisterende anlæg ombygges. Ifølge lektor Lykke Margot Ricard, som Ingeniøren har talt med, er der estimeret nedtaget vinger med en samlet vægt på 8.810 tons siden 1996. Lektoren tager i sine beregninger ikke højde for, at en stor del af disse er eksporteret til andre markeder, særligt i de år, hvor den danske udskiftningsordning betød at mindre, men stadigt velfungerende vindmøller, blev nedtaget, renoveret og opstillet i andre lande.

Forskning skal gøre op med deponi

I 2017 blev 3 pct. af al affald i Danmark deponeret, svarende til 407.000 tons. Samme år blev der nedtaget 104 MW vindmøller svarende til ca. 800 tons glasfiber og dermed er kun en meget lille del af det deponerede affald i Danmark – under 1 pct. – vindmøllevinger. I Ingeniørens artikel estimerer genvindingsvirksomheden H.J. Hansen, at ca. halvdelen af de vinger de har modtaget siden 2012 er blevet deponeret. Resten er brugt til andre formål såsom støjskærme. Ifølge H.J. Hansen er genbruget til støjskærme dog dalet i de senere år.

Branchen har i flere år arbejdet på at genanvende glasfiber fra vingerne, men indtil videre uden at udvikle løsninger til brug i stor skala. Genvind med opstart i 2012 er et eksempel på et dansk projekt.

Et bredt udsnit af de store danske vindaktører har for nylig indsendt en ansøgning til Innovationsfonden, hvor forskellige løsninger til håndtering af glasfiberen skal afprøves. Projektet, der ansøges om, skal se på 1) mekanisk neddeling af glasfiberen, 2) co-processing, hvor de organiske dele af vingen afbrændes og bl.a. glasfiberen iblandes cementen, samt 3) pyrolyse.

Alle er relativt teknologimodne processer, hvor der dog stadig er tekniske udfordringer i forhold til vingerne, som skal løses, som beskrevet af bl.a. ETIP.

Branchens europæiske forening WindEurope har også for nylig indgået et samarbejde på tværs af sektorerne med Cefic (the European Chemical Industry Council) og EUCIA (the European Composites Industry Association) og lavet en platform som skal fremme projekter med fokus på genanvendelse af glasfiber.

Da vinger i deres nuværende form er svære at nedbryde og genanvende, er der også projekter, som fokuserer på nye design af vinger, hvor materialerne er nemmere at skille ad og genbruge, når vingerne er udtjente. Et eksempel er Dreamwind projektet, som blev startet i 2017.

Af artiklen i Ingeniøren kan man få opfattelsen af, at der ikke har været fokus i branchen på at finde alternativer til deponi. Den opfattelse deler Anja Pedersen ikke.

”Der har i flere år været fokus på denne problemstilling både internt i virksomhederne og i sektoren generelt. Vores europæiske søsterorganisation (WindEurope, red.) har igangsat flere strategier og indgået sektorsamarbejder for at finde løsninger på dette. Vi er meget opsatte på, at dette skal løses, så vi kan komme nærmere på 100 pct. genanvendelse.”

Flere sektorer har brug for en løsning

En opgørelse fra WindEurope viser, at der i 2025 vil være omkring 66.000 tons udtjente vindmøllevinger i Europa mens byggesektoren står for 195.000 tons efter fulgt af el- og elektroniksektoren med 112.000 tons og transport- samt marinesektorerne med 88.000 og 70.000 tons. I 2040 ventes vindmølleindustrien i Europa at være den næststørste kilde til udtjent glasfiber med 230.000 tons årligt kun overgået af byggeriets årlige affaldsmængde på 342.000 tons. Opgørelsen tager udgangspunkt i thermoset plastics, altså materialer som glasfiber blandet med epoxy som har en fast form og ikke kan omsmeltes. I 2030 forventes den globale vindmølleindustri at generere ca. 495.000 tons glasfiber[1].

”Vindsektoren i Danmark og resten af verden har i stigende grad måltal for bæredygtighed og arbejder på, at fremme cirkulær økonomi, også hvad angår genbrug af vindmøllevinger,” siger Anja Pedersen, der fremhæver, at flere af vindmølleindustriens ledende aktører har bæredygtighedsstrategier, som omfatter genbrug og affald.

Sådan ender vindmøllevinger deres dage

Som beskrevet deponeres mange vindmøllevinger, men andelen er meget lille sammenholdt med den samlede mængde affald på deponi. Foruden deponi genanvendes vinger i Tyskland og benyttes som fylde og brændsel i cementproduktionen eller alternativt benyttes vindmøllevinger som granulat i f.eks. støjskærme. Endelig vil nogle vindmøller også blive lagt på lager til brug for reservedele samt til eksport.

Ifølge Ingeniørens oplysninger er der deponeret 1.000 vindmøllevinger på Reno Nords deponi ved Aalborg, svarende til halvdelen af de vindmøllevinger, som genvindingsvirksomheden H.J. Hansen har modtaget siden 2012. Den anden halvdel er brugt til bl.a. støjskærme.