Vindmølledilemmaet: Innovation eller bundlinje?
De største teknologiske gennembrud for vindmøller har rødder i Danmark. Men hvilken retning skal vi sætte for fremtidens innovation, og hvordan kan udviklingen af ny teknologi ske i samspil med en trængt værdikæde, der i stigende grad skal konkurrere med andre lande om titlen som teknologiførende? Vestas, Vattenfall og DTU diskuterede dilemmaet om innovation og bundlinje på Wind Energy Denmark i Horsens.
Kasper Roed Jensen fra Vestas (tv), Lisbeth Bæk fra Vattenfall (mf) og Christian Bak, DTU (th) diskuterede dilemmaet om innovation og bundlinje på Wind Energy Denmark i det gamle statsfængsel i Horsens. Foto: Jonas Ahlstrøm.
Vindmølleindustrien har i løbet af få årtier udviklet vindmøller fra en størrelse på få kilowatt (kW) til 15 megawatt (MW). En udvikling, der har været med til at sætte Danmark på verdenskortet for vindenergi.
Men samtidig har den tæret på branchen, der særligt i de senere år er mærket af de kæmpe omkostninger, der er forbundet med at udvikle nye vindmøller og bringe dem på markedet. Så er det blevet tid til at træde på bremsen?
Ifølge Vestas er der brug for større skala i produktionen, før der udvikles nye mølletyper. Det er nødvendigt for at sikre grønne tal på bundlinjen, både hos producenterne og i leverandørkæden.
- Vi er i en udfordrende situation, men der foregår også en masse gode ting. Vi er kommet langt, og vi har stor viden at bygge videre på. Vi har faciliteterne, og vi tror på, at der er lys for enden af tunnelen. Men på den korte bane er vi nødt til at tjene penge for fortsat at kunne investere i udvikling, sagde Kasper Roed Jensen, der har ansvaret for Next Generation Concepts and Partnering i Vestas.
Professor: Større møller er ikke uden risici
Selvom Vestas taler for et opgør med at bygge større og kraftigere modeller, understreger Roed Jensen, at behovet for skalering langt fra er et opgør med innovation:
- Industrialisering er også en mulighed for innovation. Det handler både om produktet, men også processer og validering, sagde han.
Når det kommer til udvikling, test og validering af ny teknologi afhænger industrien bl.a. af et tæt samarbejde med universiteterne.
Vi har fokuseret på at designe vindmøller til at kunne levere på bestemte operationelle parametre. Men vi kan også designe vindmøller, så de kan produceres hurtigere og mere pålideligt. Vi kan udvikle med henblik på bæredygtighed og materialevalg, eller vi kan se på, hvordan de passer bedst ind i landskabet.
Fra et forskningsmæssigt perspektiv, er det ikke uden risici at fortsætte tempoet i fremstillingen af større og kraftigere mølletyper. Beregningsmodellerne kan ganske enkelt ikke følge med. Det vurderer Christian Bak, professor på DTU Wind and Energy Systems. Han ser derfor også gerne, at man styrker den danske know-how på andre områder.
- Vi har fokuseret på at designe vindmøller til at kunne levere på bestemte operationelle parametre. Men vi kan også designe vindmøller, så de kan produceres hurtigere og mere pålideligt. Vi kan udvikle med henblik på bæredygtighed og materialevalg, eller vi kan se på, hvordan de passer bedst ind i landskabet. Det kræver et bredere samarbejde med andre aktører, end vi har været vant til, sagde han.
Show must go on
Innovation kommer med både fejl og succeser. Det er en del af gamet, lød budskabet fra Lisbeth Bæk, Head of WTG Engineering i Vattenfall.
Energiselskabet har for nyligt fejret 20-års jubilæum med Horns Rev l, og industrien kan i dag høste frugten af de erfaringer, som opførelsen af den første store havvindmøllepark bragte med sig, påpeger Lisbeth Bæk.
- Da vi begyndte at opføre Horns Rev, var der også ting, som var op ad bakke. Men nu har vindmøllerne kørt i 20 år, og vi har udviklet os til at være dér, hvor vi er i dag. Det skal vi huske på. Vi er med til at dekarbonisere verden med vores teknologi. Der vil være bump på vejen, men spørgsmålet er, hvordan vi kommer videre, siger hun.
Hun anerkender, at der samtidig er brug for, at udviklingen er profitabel for både vindmølleproducenter og projektudviklere. Men konkurrencen lurer lige om hjørnet, og i en tid hvor kinesiske producenter i højere og højere grad finder vej til det europæiske kontinent, er der ikke tid til at løfte foden fra pedalen.
- Hvis vi læner os tilbage, vil vi se ’disruption’ på markedet fra andre aktører, pointerede hun og fremhævede bl.a. systemintegration som et helt centralt udviklingspotentiale, når enorme mængder af gigawatt skal installeres i de kommende år.
Ifølge Kasper Roed Jensen vil Vestas også fortsat træde pedalen ned og fortsætte med at innovere bl.a. inden for bæredygtighed, ligesom Power-to-X og flydende havvind fylder mere og mere, fortæller han.
Partnerskaber og standardisering
For at danske virksomheder og universiteter for alvor kan fastholde en stærk position, er der bred enighed om, at partnerskaber i alle faser er en del af nøglen til succes.
- Vi arbejder med vores kunder, med universiteter og leverandører, så vi kender deres hovedpiner. Vi arbejder på tværs af hele industrien med et stort økosystem omkring os – bl.a. også gennem Megavind. Det ser jeg som noget meget unikt og en styrke for Danmark, sagde Kasper Roed Jensen.
Fælles udviklingsprojekter skal blandt andet være med til at fremme standardisering på tværs af vindmølleproducenterne. Det kan bringe skala i værdikæden og sende omkostningerne ned.
- Vi samarbejder i flere tilfælde om teknologi, der kan bruges, af flere OEM’er. Det har været meget givende. Fra vores synspunkt ville det være interessant med flere bilaterale projekter med adgang til industriens udstyr, så vi på DTU kan udvikle vores simuleringsværktøjer tilsvarende. Det vil være til gavn for alle, sagde Christian Bak.
