Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Artikel

Vindeksporten slår rekord

Aldrig tidligere har der været eksporteret for så mange milliarder vindenergiteknologi og -services som i 2019. I alt 66,5 mia. kr. blev der eksporteret for i 2019, hvilket er rekord. Det fremgår af en analyse, som Wind Denmark har lavet i samarbejde med DI Energi, Energistyrelsen, Dansk Energi og Dansk Fjernvarme, der viser, at den samlede energieksport var 122,6 mia. kr.

Mere end halvdelen af den danske energiteknologieksport bestod i 2019 af vindenergi. Eksporten af vindenergiteknologi og -services steg sidste år 21,4 pct. set i forhold til 2018, og samlet steg eksporten af energiteknologi fra Danmark med 13,5 pct. Med til historien hører, at den globale nettilsluttede kapacitet af vindenergi steg fra 49,4 GW i 2018 til 64,6 GW i 2019.

”Det er rigtig flot, at den danske vindindustri går mere end 20 pct. frem i og nu sætter en ny rekord for eksporten. Det skyldes, at 2018 var et skidt år, hvor eksporten var relativt lav, og 2019 er et mere normalt år. Det ændrer ikke ved, at vindenergi sidste år skæppede meget i kassen i Danmark. Samlet var 7,4 pct. af den danske vareeksport skabt af vindmølleindustrien,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark og fortsætter:

”Danmark som hjemmemarked har en enorm betydning for vindmølleindustrien som helhed, fordi det er her, at vi kan udvikle og teste de kommende generationer af vindmøller, og her, hvor vi kan opstille vindmøller og bevise for omverdenen, at grøn omstilling med vindenergi som hjørnesten, er muligt. Eksport og hjemmemarkedet i Danmark hænger derfor tæt sammen.”

Pressemeddelelse

Danske virksomheder oplevede en solid vækst i eksporten af energiteknologi i 2019. Eksporten voksede med 13,5 pct. i forhold til året...

Nærmarkeder svinger

I Tyskland er markedet gået markant tilbage grundet politiske aftaler, der var skruet uhensigtsmæssigt sammen og fordi det tyske klagesystem er overbelastet. I 2019 gik det tyske marked tilbage til 2.114 MW nettilsluttet fra 3.443 MW året forinden. Omvendt blev det svenske marked fordoblet og ditto var der vækst i Holland, hvilket gav pæn fremgang på de to markeder. 

”Historisk har vi set, at markeder svinger som konsekvens af både politiske beslutninger og som konsekvens af mangeårig planlægning for eksempelvis af store havvindmølleparker. I takt med at der kommer en globalt større markedsvolumen og vindenergi bliver endnu mere konkurrencedygtig, vil disse udsving mellem årene blive mindsket og forhåbentlig afløst af en generelt opadgående eksportkurve til i de fleste lande,” siger Jan Hylleberg.

Medlems-case

For sjette år i træk har danske virksomheder eksporteret energiteknologi og -service for over 100 milliarder kroner. Den stærke...

Nyheder direkte i din indbakke?