Skovgaard Invest indleder PtX-projekt med Vestas og Haldor Topsøe

En verdensnyhed er under udvikling i den vestjyske by Ramme nær Lemvig. En kommune, som bl.a. er kendt for sine mange vindmøller, skal være hjemsted for verdens første grønne ammoniakfabrik i kommerciel skala, som allerede fra 2022 årligt vil producere 5.000 tons grøn ammoniak baseret på vind- og solenergi.

Skovgaard Invest er en velkendt og erfaren aktør inden for opstilling af vindmøller og senest også solcelleanlæg. Ammoniakfabrikken er imidlertid virksomhedens første projekt inden for PtX, men direktør og ejer Jørgen Skovgaard ser projektet som et vigtigt led i udviklingen af vindsektoren:

”Som virksomhed ser vi os selv som pionerer inden for vind, og jeg har i alle mine år i vindindustrien haft forsøgsmøller fra både Siemens og Vestas. Som udviklingen er nu, ser vi PtX som det næste store udviklingsskridt, og her er det for os helt naturligt også at være med i opstarten af, hvad der kan blive det næste store vindeventyr, som kan øge værdien af vind. Og for at få de fulde synergier ud af projektet, så er samarbejde en nøgle til succes,” forklarer direktøren.

PtX: Fra vind over brint til ammoniak

Kernen i projektet er at omdanne vedvarende energi gennem elektrolyse til brint, som sidenhen kan omdannes til grøn ammoniak. Med om bord på projektet er derfor også samarbejdspartnere, som har erfaring inden for hhv. brint- og ammoniakprocesser.

Vestas har som en af verdens ledende vindmølleproducenter allerede indledt sig på en række mindre vind-til-brint projekter, og erfaringerne herfra skal derfor også bidrage til, at den grønne ammoniakfabrik bliver en succes, da det er første ammoniakfabrik i verden, som er baseret på fluktuerende vedvarende energikilder.

Konkret skal Vestas således levere ”power” til ptx-projektet gennem seks eksisterende V80-2.0 vindmøller, som sammen med 50 MW solcelleanlæg skal levere den vedvarende energi, der skal omdannes til brint gennem elektrolyse, hvor elektricitet bruges af elektrolyseceller til at spalte vandmolekyler til brint og ilt.

Den brint, der udvindes gennem elektrolysen, skal herfra omdannes til grøn ammoniak, og her har Haldor Topsøe fået til opgave at designe en dynamisk og skalérbar ammoniakteknologi, som kan håndtere den fluktuerende strøm og omdanne de skiftende mængder af brint til flydende grøn ammoniak.

Kompleks løsning med direkte afsætning

Det, som adskiller projektet fra andre ammoniakfabrikker, er netop at ammoniakken er baseret på energikilder, som ikke er konstante. Det skaber en mere kompleks produktionsproces, men også et potentiale for direkte afsætning, som Bjarke Mollerup Bitsch, leder af ammoniak-projektet hos Skovgaard Invest, forklarer:

”Med en placering i Vestjylland forventer vi, at det endnu vil gå noget tid, før der er en brintinfrastruktur på plads, som omfatter denne region, og ligeledes også et længere tidsperspektiv på, hvornår der er etableret et brintforbrug lokalt, og derfor er der for nuværende en udfordring i forhold til konventionelle vind-til-brint projekter på både lagrings- og transportsiden. Vi går derfor skridtet videre og omdanner brinten til grøn ammoniak, hvorved vi skaber muligheden for en direkte afsætning i regionen, fordi ammoniak er et kendt molekyle, hvor der allerede i dag er know-how i, hvordan man håndterer, transporterer og handler med ammoniak," siger han og uddyber:

”Vores produktion af grøn ammoniak forventer vi at kunne afsætte direkte til bl.a. landbruget, som i dag anvender konventionel ammoniak til gødning , og  i fremtiden også til marineindustrien, hvor udviklingen peger mod også at kunne bruge den grønne ammoniak som grønt brændstof til skibsfart.”

Den 10 MW store brintfabrik, som efter planen skal stå færdig allerede i 2022, vil årligt kunne producere ca. 5.000 tons grøn ammoniak. Forventningen er, at produktionen vil spare atmosfæren for 8.000 tons CO2, idet afsætningspotentialet særligt retter sig mod skibsfarten, som globalt tegner sig for to procent af den energi-afledte CO2-udledning, og landbruget, hvor ammoniak baseret på fossile brændsler tegner sig for én procent af den globale CO2-udledning.

Læring gennem partnerskab

Et afgørende element i projektet mellem Skovgaard Invest, Haldor Topsøe og Vestas er læring gennem samarbejde, særligt på innovationen:

”Det er helt afgørende for os, at vi har etableret partnerskab med to store aktører, der kan bibringe viden og erfaringer til projektet.  Når man kaster sig ud i et pionérprojekt som dette, betyder det alt, at man ar partnere med i forløbet, som man kan sparre med og frem for alt kan udvikle konkrete løsninger sammen med,” slutter Bjarke Mollerup Bitsch.

Wind Denmark har, i regi af forskningsplatformen Megavind, i 2020 skærpet fokus på, hvordan partnerskaber i værdikæden kan bidrage til at øge innovationsevnen. I en ny spørgeskemaundersøgelse til Megavind-rapporten ”Partnerships in the Danish wind industry supply chain” svarede 94%, at de kunne skabe mere værdi ved at indgå i partnerskaber, og mange af dem pegede på PtX som en teknologi, de kunne skabe værdi sammen med.

”Dette er et utroligt interessant projekt af flere grunde. Dels kan den korte tidshorisont for, at projektet skal stå færdigt, virkelig rykke noget i forhold til, hvad der er muligt, og dels kan fokusset på ammoniak og en lokal afsætning være relevant rigtigt mange andre steder i Danmark. Endeligt kan det her tætte samarbejde mellem aktørerne lede til en løsning af endnu uset effektivitet. Den læring, som partnerne i dette projekt kan få om sammenspillet mellem vind-, sol- brint- og PtX-teknologierne, eller måske endda udviklingen af en direkte kobling, vil skabe en stor værdi, som virkelig viser styrken i partnerskaber,” udtaler Rune Dal Andersen, konsulent i Wind Denmark.

Skovgaard Invest har sammen med partnerne Vestas og Haldor Topsøe indsendt en EUDP-ansøgning om finansiering af projektets udviklingsdel, ligesom der er en lokalplan, der forventes at sendes i høring i det nye år. Endeligt forudsætter projektets realisering at en VVM-undersøgelse godkendes.