Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Pressemeddelelse

RWE skal bygge Thor

Det blev RWE, der trak det længste strå ved dagens lodtrækning i Energistyrelsen og dermed skal bygge den 1.000 MW store havvindmøllepark Thor. I lodtrækningen indgik fem ud af seks af de prækvalificerede bydere. Wind Denmark glæder sig over, at der nu er fundet en vinder af det historiske udbud.

Med etableringen af Thor bliver der slået indtil flere rekorder i den danske vindmøllehistorie. Mest markant er historieskrivningen, der vedrører prisen, hvor etableringen af Thor nu med sikkerhed medfører, at staten indkasserer 2,8 mia. kr. fra RWE’s projektselskab der hedder Thor Wind Farm I/S.

Det er unægteligt et overraskende udfald al den stund, at staten havde godkendt i værste fald at skulle bruge op imod 6,5 mia. kr. på parkens første 20 års drift. Der er også rekord, hvad angår størrelse, da Thor bliver Danmarks største havvindmøllepark med en størrelse betydeligt over den nuværende rekordholder Kriegers Flak på 604 MW og sidst men ikke mindst på budprisen i CfD-udbuddet, der endte på 0,01 øre/kWh, der indikerer, at der i markedet ikke var behov for risikodeling på Thor, der ligger på en meget god placering i Nordsøen ud for Thorsminde.

”Der skal lyde et meget stort tillykke til RWE. Det er utrolig glædeligt at Thor nu har fundet sin ejer og at parken ender med at være støttefri, og i dette tilfælde også vil være indtægtsgivende for statskassen. RWE er en mangeårig og kendt aktør i den danske vindmøllesektor og vi ser frem til RWE’s arbejde med at idriftsætte Thor, som i processen forvente at generere tusindvis at jobs i Danmark,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark, der dog også på sin vis ærgrer sig over, at udbygningen begrænses når interessen er så stor.

RWE har allerede en mangeårig tilstedeværelse i Danmark gennem et delvist ejerskab af Rødsand ll havvindmølle, som de byggede i 2010. RWE er medlem af Wind Denmark.

”Med flere aktører, der hver ønskede at bygge de 1.000 MW uden at indgå i risikodeling med staten er det ærgerligt, at vi ender i en lodtrækning fordi staten har lagt sig fast på, at der kun må bygges 1.000 MW på placeringen og ikke har stillet flere placeringer til rådighed for markedet, siger Jan Hylleberg og tilføjer.

”Det må vi gøre bedre i fremtiden. Når vi mangler så store mængder vedvarende energi herhjemme og i Europa frem mod 2030, som vi gør, og investorerne står i kø for at bygge, så viser resultatet også, at vi ikke har den rigtige model og ramme for udnyttelsen af den store vindressource vi har til rådighed. Når vindmølleparker ikke længere ser ud til at koster staten milliarder, så er der alt mulig grund til at vi finder nye løsninger så man politisk kan skrue op for klimakampen og ned for energipriserne vha. langt flere vindmølleparker – og det både på land og hav.”

Pressemeddelelse

Flere bydere har budt så tæt på et rundt nul som muligt, og derfor skal retten til at bygge Thor afgøres ved lodtrækning den 1...

Beløbet på 2,8 mia. kr. svarer til en betaling til staten på i gennemsnit godt 2 øre/kWh set over parkens forventede 30-årige levetid, idet beløbet i praksis ventes at blive betalt til staten i løbet af parkens første års drift. Som Wind Denmark har påpeget i analysen ”Nok grøn strøm til grøn omstilling” har Danmark, som det ser ud nu, kurs mod underskud frem for overskud af grøn energi fra vind og sol i 2030.

For hver GW havvind, der etableres i Danmark genereres der 16.200 mandeårs beskæftigelse.

Pressemeddelelse

Hver gang en gigawatt havvind sættes op i Danmark, sikres 14.600 årsværk i danske virksomheder. Det viser nyt studie, som for første...

Nyheder direkte i din indbakke?