Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Artikel

Rekordstor dansk hjælp til det tyske energisystem

Den tyske systemoperatør TenneT betaler i stigende grad danske vindmøller for at stå stille, og det er en god forretning for danske mølleejere. Med det pressede elmarked er det nødvendigt, at mølleejerne fortsat tilbyder fleksibilitet til systemoperatørerne, og dermed udnytter deres indtjeningsmuligheder. Det siger Søren Klinge, der er elmarkedschef i Wind Denmark.

Mængden af specialregulering, der er beskrivelsen for, hvordan den tyske systemoperatør TenneT med kort varsel betaler de danske vindmølleproducenter for ikke at producere strøm, er nærmest eksploderet i 2020. Det viser tal fra Energinet.

I de seneste tal fra januar, februar og marts blev der i alt nedreguleret for 1,26 TWh i Danmark fra alle leverandører, det vil sige kraftværker, elkedler og vindmøller. Samlet set svarer det næsten til lige så meget dansk strøm som hele den ellers rekordstore mængde, der blev lukket ned for sidste år. På vegne af TenneT blev der aktiveret 1,312 TWh specialregulering i 2019 i det danske elsystem. Dengang var det også ny rekord, da den tidligere rekord på 1,114 TWh fra 2018 blev slået.

”Den rekordhøje levering af specialregulering skal ses i lyset af et stigende behov hos TenneT, hvor dansk vindmølleproduktion igennem de senere år har været en stadig større kilde til fleksibilitet på det nordtyske marked. Det er ingen tvivl om, at specialregulering er en god forretning for danske mølleejere i en tid, hvor elmarkedet ellers er presset af ekstremt lave elpriser,” siger Søren Klinge, elmarkedschef i Wind Denmark.

Flaskehalsproblemer i Nordtyskland

Flaskehalsproblemer i Nordtyskland er den dominerede årsag til den historiske nedregulering i årets første måneder. TenneT betaler for nedregulering af de danske møller på grund af overbelastninger på det tyske transmissionsnet. Danske vindmølleejere leverer dermed en meget vigtig serviceydelse til driften af det tyske elsystem, forklarer Søren Klinge:

”Nedregulering af danske vindmøller er med til at balancere det tyske elsystem, der i øjeblikket ikke har andre kilder til den øgede efterspørgsel nord for flaskehalsen i transmissionsnettet i Tyskland. Danske vindmøller står derfor ikke kun for hovedparten af elproduktionen herhjemme, men er også ved at blive en afgørende leverandør af de ydelser, som det tyske elsystem efterspørger for at sikre balancen i den tyske drift og dermed forsyningssikkerheden,” siger han. 

Balance- og specialregulering i VEstdanmark 2017-2020

Tabellen viser en eksplosiv stigning i specialregulering i Vestdanmark i 2020. I de første tre måneder af 2020 betalte den tyske systemoperatør TenneT for at lukke ned for jysk strøm svarende til mere end en femtedel af det samlede vestdanske elforbrug.
Kilde: Energinet

Fremtidens elsystem 

Særligt i januar og februar lå mængden af specialregulering på et ekstremt højt niveau i forhold til tidligere. Det skyldes et kraftigt blæsevejr i årets første måneder i både Danmark og Tyskland. Dertil faldt elforbruget som følge af de økonomiske konsekvenser ved coronakrisen.

”Mølleejernes udnyttelse af indtjeningsmuligheder ved levering af specialregulering er afgørende for, at de er i stand til at sikre indtjeningen for driften af deres møller i de kommende år. Vi står i en svær situation med historisk lave spotpriser som følge af coronakrisen. Det gør det endnu mere afgørende, at man så udnytter de muligheder for indtjening, som elmarkedet tilbyder,” siger Søren Klinge.

Han mener, at fremtidens elsystem baseret på vindenergi vil bære endnu mere præg af denne form for handel med vindmøllestrøm. Fleksibiliteten i møllernes produktion er nemlig afgørende for, at Danmarks nabolande åbner for import af dansk vindmøllestrøm. Den udvikling er set mod Tyskland igennem en årrække, og vil i mindre omfang også kunne forventes mod Sverige i de kommende år. 

Specialregulering stilnede af i april

Ifølge Energinet stilnede den samlede mængde af specialregulering af i marts og siden april, hvor der ”kun” blev leveret 288.000 MWh nedregulering, heraf 281.500 MWh fra anlæg i Vestdanmark og 6.500 MW fra anlæg i Østdanmark. April bød dog også på special opregulering på 18.000 MWh koncentreret på tre dage i påsken fra den 20. til 22. april. I maj blev der kun aktiveret omkring 200.000 MWh specialregulering.   

Søren Klinge påpeger, at udviklingen i efterspørgslen efter specialregulering typisk følger niveauet i vindproduktionen. Det er imidlertid svært at spå om efterspørgslen i de kommende måneder i kraft af den usædvanlige situation i elmarkedet lige nu, hvor elforbruget i Danmark og Tyskland stadig er stærkt påvirket af coronakrisen.

”Men alene det høje mængde specialregulering i første kvartal gør, at møllejerne bør forvente, at 2020 som helhed byder på flere muligheder for levering af specialregulering for de danske møller,” slutter Søren Klinge.

Tabel*: Oversigt over aktivering af den samlede mængde specialregulering og den gennemsnitlige pris for aktiveringerne.

Leveret af danske aktører

jan-19

feb-19

mar-19

apr-19

maj-19

jun-19

jul-19

aug-19

sep-19

okt-19

nov-19

dec-19

jan-20

feb -20

GWh nedregulering

128

147

50

81

75

121

182

37

207

67

79

159

462

492

Gns.pris (kr/MWh)'

28

-42

-84

-70

-59

-132

-150

-148

-148

-131

-54

-92

-117

-180

*Priserne for specialregulering offentliggøres med tre måneders forsinkelse og som et gennemsnit per måned. Kilde: Energinet

Nyheder direkte i din indbakke?

Seneste nyheder