Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Artikel

Region Sjælland med stærkest vækst i 2019

Den industrielle del af vindmøllebranchen har i 2019 oplevet en vækst i både omsætning og beskæftigelse. Særligt er beskæftigelsen vokset i Region Sjælland, som har den største procentmæssige vækst i landet. Hos RewAir i Nakskov, var 2019 et godt år for omsætningen.

I Region Sjælland har den danske vindmølleindustri haft vækst i 2019, og beskæftigelsen er steget i regionen med 104 årsværk, svarende til en vækst på 4,6 pct. Siden 2017 er beskæftigelsen steget knap 10 pct.

En af de virksomheder, der har klaret sig godt i 2019 og kan spejle sig i fremgangen, er RewAir, der producerer vingekits. Virksomheden i Nakskov laver både fiberglas kits, vakuum consumable kits samt covers til vindmøller. 2019 var et godt år for virksomhedens omsætning og udvikling.

”I 2019 klarede vi os godt og vi havde en del udvikling, så vi er godt rustet til 2020. Så det var et udmærket år for os,” siger Jens Rewers, der er CEO i RewAir. 

At 2019 var et år hvor RewAir var i udvikling, har været vigtigt med de udfordringer som 2020 har stillet alle danske virksomheder over for:

”De store udfordringer for os har været at komme ud globalt, og især i de her tider har det været svært. Det er en proces som vi dog stadigvæk er i gang med” fortæller Jens Rewers.

Artikel

Wind Denmark's branchestatistik for 2019 viser en fremgang i omsætningen hos den industrielle del af vindmøllebranchen, mens branchens...

Globalt, men med anker i Danmark

RewAir har deres hovedkvarter i Nakskov, men er til stede globalt.

”Vi har vores hovedkvarter, og dele af produktionen i Nakskov. Dette har vi da vi kan være tæt på flere af de store vindmølleproducenter, som vi ønsker tættere samarbejde med. Vi har dog også produktion i Spanien og i Polen,” fortæller Jens Rewers og fortsætter:

”Denne opdeling fremhæver det vi arbejder på at promovere. Dette er ideén om factory in a box, som gør at vi kommer tættere på vores kunders produktioner. Det fylder meget af det vi arbejder med, og målet er at spare transport, emballageomkostninger. Der er recirkulering og dermed gør vi det også mere grønt. Når vi først har haft fat i de her produkter, fylder de oftest tre til fire gange mere end inden vi tager fat i dem. Så kan vi være tæt på vores kunder, hvis der er volumen til det, så er det hvad der fungerer,” fremhæver Jens Rewers.

Forretningen hos RewAir består i at udvikle og producere kits til vinger, der gør at kunderne sparer tid. Udover kits laver RewAir også tekniske covers, som kan dække glasfiberdele. Dette kan være vinge-covers, som er de største og som bliver tilpasset i facon, så de hurtigt kan håndteres.

Forskel på regionerne

Region Sjælland er den region i Danmark med færrest vindmølleansatte. I alt stemplede der i 2019 ca. 4.800 ind på en arbejdsplads, der producerer dele til vindmølleindustrien.

Med knap 12.000 ansatte er Region Midtjylland den region med flest ansatte i vindmølleindustrien. Fra 2018 til 2019 faldt beskæftigelsen i regionen med 1 pct. I alt er 31.059 beskæftiget i den industrielle del af vindmølleindustrien i Danmark, mens branchen samlet beskæftiger 33.159.

 

Nyheder direkte i din indbakke?