Miljøpioneren fra Samsø: ”Vi-møller” er bedre end ”Dem-møller”

Strøm fra egne landvindmøller, der dækker mere end øens samlede elforbrug, ni ud af 10 personbiler i kommunen, der kører på elektricitet, danmarksrekord i varmepumper per indbygger og tre ud af fire samsinger, der får fjernvarme fra lokalproduceret biomasse såsom halm, træflis og solenergi.

Samsø har taget den grønne omstilling til sig og skabt en grøn eventyrhistorie, der i dag gør øen til en inspirationskilde for lande over hele verden. I spidsen for transformationen fra fossile brændsler til vedvarende energi står Søren Hermansen. Selv barnefødt samsing og direktør for Energiakademiet.

”Mere end 20 års erfaring fra Samsø viser, at ”Vi-møller” altid er lettere at fordøje end ”Dem-møller”. Opstilling af vindmøller skal være lokalt forankret, så de indbyggere, der bor tættest på vindmøllen, genkender sig selv i projektet. Hvis du for eksempel selv tjener penge på vindmøllen i baghaven, bliver den pludselig langt pænere og støjer heller ikke nær så meget”.    

Det var Søren Hermansens budskab en varm sommerdag i midten af august, da Wind Denmark var på inspirationstur til Energiakademiet, der er placeret fem minutters kørsel fra havnebyen Ballen på østsiden af Samsø. Siden 2007 har Energiakademiet, der er inspireret af andelsbevægelsens idéer om højt til loftet og rundkredsmøder, været kommandocentral i Samsøs rejse mod et fossilfrit samfund i 2030.

Danmarks Vedvarende Energi-Ø i 1997

Den grønne omstilling blev for alvor kickstartet på Samsø i 1997. Dengang blev den lille ø i Kattegat officielt udnævnt til Danmarks Vedvarende Energi-Ø. Daværende miljøminister Svend Auken havde taget initiativ til en konkurrence, efter han på et FN-topmøde i Japan havde lovet, at Danmark ville skære 21 procent i C02-udledningen. Samsø vandt og med udnævnelsen til Danmarks Vedvarende Energi-Ø skulle Samsø på 10 år vise, det var muligt at omstille et øsamfund til 100 procent vedvarende energi.

Ansvaret for at nå det politiske mål tilfaldt blandt andet Søren Hermansen, og på det tidspunkt stod han og resten af øen over for en gigantisk opgave. I 1990’erne var Samsø afhængig af mere end 9000 tons olie for at opretholde en kritisk infrastruktur. I den samme periode var øens indbyggertal kraftigt nedadgående. Ikke mindst de unge samsinger rejste til fastlandet i håbet om en bedre fremtid. Samsø var en klassisk udkantshistorie.

”Energiomstillingen bragte muligheder med sig, og det var den grundlæggende årsag til, at de fleste på øen syntes, at projektet var interessant. Der skulle installeres fjernvarmeprojekter, varmepumper, renoveres huse og bygges vindmøller i stor skala, hvis vores infrastruktur skulle omdannes fra fossil til bæredygtig energi. Det ville skabe tiltrængte arbejdspladser og danne en helt ny form for økonomi, hvor Samsø ikke længere var afhængig af olien udefra,” husker Søren Hermansen.

Vækst og grøn idealisme

En række energiorganisationer og Samsø Kommune indkaldte til stormøder, der skulle overbevise øsamfundet om, at fremtiden kunne bygges på vedvarende energikilder. Ifølge Søren Hermansen fandt samsingerne motivation i et sammenfald af grøn idealisme, behov for vækst og arbejdspladser og viljen til selv at tage ansvar.

”Den første opgave lå i at overbevise vores medborgere om, at det rent faktisk var muligt at blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi på 10 år. Her handlede det at bryde ambitionerne ned i forståelige størrelser og få det praktiske puslespil til at gå op,” siger han.  

For eksempel modtog Samsø Kommune dengang over 50 ansøgninger til de 11 landvindmøller, der i dag dækker 100 procent af øens energiforbrug. Her krævede øens landsmænd ejerskab i møllerne for at stille jord til rådighed, men også husejerne på Samsø fik mulighed for at købe andele i møllerne, så også de kunne blive en del af projektet.

”Vi samsinger er slet ikke anderledes, som folk er flest. Også her på øen skal den grønne omstilling give mening på flere niveauer. Nogle kiggede mest på bundlinjen og så på, hvordan de kunne tjene penge. Andre så på gevinsten for miljøet og øsamfundet. Det er flere forskellige interesser, der skal plejes og gå op i en større helhed, når det gælder den grønne omstilling,” siger Søren Hermansen. 

i 2003 etablerede Samsø Kommune, Samsø Landboforening, Samsø Energi og Miljøkontor og Samsø Erhvervsforum Samsø Havvind A/S, der etablerede og drev 10 havmøller fortrinsvis ejet af samsinger selv. Den ene som andelsmølle med over 800 lokale andelshavere, fem af Samsø Kommune og resten af private investorer. I alt producerer Samsø Havvindemøllepark i dag så meget overskydende strøm, at de kompenserer for den CO2-udledning, der kommer fra trafikken på Samsø.

Tror stadigvæk på ”Vi-møller”

I 2007 opnåede den lille ø midt i Kattegat mellem Jylland og Sjælland at blive C02-neutral. Samtidig kunne Samsø prale af at være verdens første karbonnegative samfund med en gennemsnittelig C02-udledning på minus 3,7 ton per indbygger. Søren Hermansen kom på forsiden af Time Magazine, hvor han blev tituleret som en af de vigtigste internationale stemmer på den grønne dagsorden.

”Ja, det skabte en hel del interesse fra det store udland. Både for mig og for Samsø,” konstaterer Søren Hermansen tørt. 

Der kan argumenteres for, at Samsø har været tvunget til at gå på kompromis med selvfortællingen om, at grøn omstilling skal bygges på fundamentet af lokal forankring. I 2019 overdrog Samsø Havvind A/S – ejet af samsingerne - deres 10 havvindmøller til Wind Estate A/S. Har Søren Hermansen i virkeligheden selv mistet troen på sit eget budskab om, at ”Vi-møller” er bedre end ”Dem-møller”, når det gælden kampen for den grønne omstilling?

”Jeg står fuldt ud ved, at ”Vi-møller” til enhver tid er bedre end ”Dem-møller”. Havvindmøllerne er stadigvæk ”vores”, selvom vi har solgt dem. Det svarer til at sælge en flot og veldrevet gård til næste generation. Samsø har tjent gode penge på vindmøllerne og de producerer stadigvæk en masse grøn strøm til øen. For samsingerne er det stadig en historie om tilhørsforhold – ikke konflikt,” siger Søren Hermansen. 

Fossilfri i 2030

Det næste store skridt på Samsøs grønne rejse er målsætningen om at være verdens første fossilfrie ø i 2030. Det skal ske ved at udskifte den sidste olie og benzin på øen med vedvarende energikilder. Halvdelen af øens lokale biler skal for eksempel være eldrevne i 2020, og forbruget til opvarmning af samsingernes private husholdninger sænkes med en tredjedel. Det er store ambitioner for en lille ø, erkender Søren Hermansen

”Desværre har vi endnu ikke fået så mange elbiler, som vi har ønsket. På Samsø er vi som alle andre steder afhængig af de politiske rammevilkår, der sættes af politikerne på Christiansborg. Jeg kan godt høre, hvordan jeg giver politikerne skylden, men vi har ikke en økonomi, der er stærk nok til at gøre det hele selv. Det har vi aldrig haft,” siger Søren Hermansen.

Energidirektøren opremser nogle af de grønne resultater, som Samsø trods alt har opnået bare i løbet af de seneste år: Næsten alle oliefyr er skrottet til fordel for solcelleanlæg, pillefyr og varmepumper, hybridfærge til fastlandet, projektet SMILE - et batterianlæg, der skal sikre grøn elektricitet i Ballen Havn etc.

”Jeg vil til enhver til hellere opstille en urealistisk 100 procent målsætning for den grønne omstilling end en nøje vurderet 70 procents målsætning, der giver plads til en masse smutveje, når regnskabet endelig gøres op. Vi mener det alvorligt, når vi siger, at Samsø skal være fossilfri i 2030,” slutter Søren Hermansen.