Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.
Klimaaftalens havvindmøller genererer 87.000 årsværk
Klimaaftalens fokus på etablering af havvind kommer både til at bidrage til den grønne omstilling, men også med tusindvis af grønne arbejdspladser. Det store sats på havvind åbner for vækstmuligheder på tværs af landet.
Klimaaftalen er ikke kun ambitiøs i forhold til den grønne omstilling, men dets økonomiske effekter kan skabe job rundt omkring i landet. I ny rapport fra Danske Rederier, Dansk Energi og Wind Denmark, støttet af den Danske Maritime Fond, er der blevet undersøgt hvad investeringer i havvind skaber af beskæftigelse fra produktion til nedtagning. Rapporten konkluderer blandt andet, at der ved udbygningen af 1 GW havvind i Danmark skabes 4.900 årsværk hos virksomheder, der er direkte involveret i arbejdet med parken og yderligere 9.600 afledte årsværk.
”Hvis klimaaftalens mål om at etablere 5 GW havvind i tilknytning til to energiøer og 1 GW ved Hesselø, så vil det i med beregningsnøglen fra den nye rapport sikre beskæftigelse til rundt regnet 87.000 årsværk frem mod 2030, og mest i de sidste år i perioden. Hertil kommer de arbejdspladser der går til vedligeholdelse af havvindmøllerne,” fremhæver Rune Dal Andersen, konsulent hos Wind Denmark og fortsætter:
”Energiøerne er en totalløsning, og selvom den nye rapport ikke siger noget om beskæftigelsen ved etablering af havvindmølleparker forbundet til energiøer versus almindelige havvindmølleparker forbundet til land, er det sikkert at sige, at beskæftigelsen er stor uanset hvad.”
Success nu, og i fremtiden
På området for havvind er der i klimaaftalen særlig lagt vægt på de ambitiøse planer for havvind tilkoblet energiøerne, der kommer i slutningen af 2020’erne, men aftalen indeholder også mere umiddelbare planer som følge af etableringen af en havvindmøllepark ved Hesselø. Denne skal stå klar tidligere, som park nummer to mellem Thor og energiøernes 5 GW.
”At forligskredsen er nået til enighed om en havvindmøllepark ved Hesselø er godt for industrien, da det sikrer en mere stabil pipeline af projekter hele vejen gennem 2020’erne, og dermed er det også godt for den danske beskæftigelse, da et jævnt aktivitetsniveau i vindsektoren sikrer et mere stabilt grundlag for beskæftigelse,” understreger Rune Dal Andersen.
Servicehavne og lokal vækst
Et centralt element af havvindmøllers drift, opsætning og nedtagning er de havne, som benyttes. Flere steder i landet vil såkaldte dynamiske effekter være med til at fremdrive vækst i havnene og lokalområdet.
”Den dynamiske, lokale vækst, som følger med etableringen af havvindmølleparker, kan bedst ses i Esbjerg. På basis af Horns Rev 1 har Esbjerg formået at skabe en profil som et centrum for havvind, og er nu et centralt led i Nordeuropas havvindmølleinfrastruktur. Udviklingen der er foregået i Esbjerg, kan bruges som forbillede for den proces som flere af de andre servicehavne er i gang med, eller kommer til at undergå. Når først infrastrukturen er der, kan det skabe bred vækst for hele havnen og lokalområdet,” afslutter Rune Dal Andersen og peger også på, at en havvindmøllepark som Kriegers Flak er med til at udvikle lokalområdet omkring den lille havn Klintholm på Sydsjælland.
