Klagenævn foretager ny vægtning i vindmølleafgørelser

for at nå i mål med den grønne omstilling kræver det, der opstilles flere vindmøller på land. Samtidig handler det om at finde den rette balance mellem opstilling af vindmøller og hensynet til biodiversitet, herunder hensynet til fugle og flagermus, der lever i nærheden af vindmøllerne.

Kim Stadsvold, der er seniorplanlægger i Vesthimmerland Kommune, mener, at der er sket et skred, hvor klagenævnene tidligere tog større højde for et VE-projekts samfundsmæssige betydning til i dag at vægte juraen højere. 

”Det så vi for eksempel med Thorup-Sletten, som Miljø- og fødevareklagenævnet har erklæret ulovlig, bl.a. fordi påvirkningen af to truede fuglearter ikke var belyst tilstrækkeligt. Vores biolog har ellers vurderet, at begge fuglearter flyver over vindmøllernes totalhøjde og ikke er set i Thorup-området i en lang årrække,” siger han.

Læs også: Planklagenævns behandling af Thorup-Sletten kalder på handling | Wind Denmark

Vindpark Thorup-Sletten er Danmarks største landvindmøllepark og opstillet af Eurowind Energy. Her er country manager Bo Schøler heller ikke i tvivl om, at klagenævnene i det seneste år har ændret vægtning i afgørelser i klagesager over vindmølleprojekter.

”Det på trods af, at vi mig bekendt ikke fået nye regler på området. Man kan med rette spørge, hvilke retningslinjer det præcis er, vi skal følge? Når der for eksempel skal henvises til ny viden, hvad er det så for en ny viden, der skal henvises til? Det er vanskeligt for de kommunale planlæggerne at vurdere sagerne, når det er uklart, hvad rammerne egentlig er,” siger han.

Ændring efter september 2021

En opgørelse fra Wind Denmark og VidenOmVind tyder da også på, at nævnene (Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet), der behandler klagesager i vindmølleafgørelser - modsat tidligere - typisk tager klagernes parti. Fra februar 2017, hvor Nævnenes Hus flytter til Viborg og til sommeren 2020, afviste klagenævnene alle fem sager, der omhandlede manglende hensyn til enten flagermus, fugle eller bilag IV-arter (særligt truede dyrearter omfattet streng beskyttelse) i vindmølleafgørelser.

Efter september 2020, hvor klagenævnene bestilte og modtog et notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE-notatet), er otte klagesager imidlertid blevet imødekommet med henvisning til førnævnte baggrund.

”Vindmølleprojekterne er enten blevet hjemvist, fået ophævet tilladelser eller forlangt restriktioner i vindmøllernes drift. I Wind Denmark undrer det os, hvorfor klagenævnene tilsyneladende pludselig foretager en ny vægtning i vindmølleafgørelser,” siger Lea Bigom Wichmand, afdelingschef i Wind Denmark.

Tallene viser en tendens

Aarhus Universitet har udarbejdet DCE-notatet om ”beskyttelse af flagermus og miljøvurderinger” på forespørgsel fra Nævnenes Hus. I en aktindsigt oplyser Miljø og Fødeklagenævnet til Wind Denmark, at ”beskyttelseshensynet til flagermus (er) anført som en del af nævnets begrundelse” i fire ud af de syv afgørelser. Ingen afgørelser begrundes med henvisning til DCE-notatet, men ”generelt kan Miljø- og Fødevareklagenævnet oplyse, at nævnets faglige vurdering i de enkelte sager bygger på en række forskellige kilder, hvori notatet af 4. september 2020 også vil kunne indgå.”

”Miljø – og Fødevareklagenævnet skriver ikke overraskende, at nævnets afgørelser ikke bygger på DCE-notatet alene, men at notatet bliver anvendt som en blandt flere kilder. Ud fra vores opgørelse kan vi dog konstatere, at tallene i sig selv viser en tendens. Det ser ud til, at afgørelser, der før blev afvist i Nævnenes Hus, nu får medhold og som minimum giver restriktioner på driften eller betyder, at VE-projekter ikke gennemføres. Hvad det præcis skyldes, må stå hen i det uvisse,” siger Lea Bigom Wichmand.

Hun mener, at klagenævnenes vindmølleafgørelser kalder på en politisk diskussion om, hvordan disse sager behandles.

”VE-opstillere kan måske blive bedre til at ramme de rigtige formuleringer i VVM’en, men samtidig er det afgørende, at vi og VE-opstillerne ved, hvilken ny viden, der er værd at henvise til, hvis de vil undgå at projektet afvises i Nævnenes Hus,” fortsætter hun.

 Uacceptabel sagsbehandlingstid

Wind Denmark har tidligere kritiseret Nævnenes Hus for, at vindmølleopstillere kan blive dømt på viden, der først kommer frem efter kommunens oprindelige afgørelse, fordi klagesager tager årevis at behandle. Foruden Thorup-Sletten blev også VVM’en for Nørrekær Enge ved Limfjorden dumpet. Her var det med den begrundelse, at beskyttelsen af damflagermusen ikke var undersøgt godt nok i 2014. Det til trods for, at redegørelsen formentlig levede op til kravene i 2014.

”Jeg vil gerne understrege, at selvfølgelig skal vindmølleprojekter overholde de gældende direktiver mv., men det er samtidig afgørende, at ændringer i forvaltningsmetoder sker fra ministeriets side og ikke fra et klagenævn, fordi det vil være umuligt at navigere i,” siger Lea Wichmand Bigom.

”Forvaltningspraksis i Nævnenes Hus kræver en nøje diskussion om, hvordan vi får et klarere regelsæt i klagesager. Vi kan håbe, at nye klagesager kommer hurtigere igennem efter, der er tilført nye midler til Nævnenes Hus, så fremtidige sager ikke udsættes for dette. Det er noget af det, som vi kommer til at diskutere på Wind Denmark’s biodiversitets-konference til september,” slutter hun.

Wind Denmark og VidenOmVind inviterer efter sommerferien til et større arrangement, der sætter fokus på, hvordan vi i højere grad end i dag får hensynet til biodiversitet og opstilling af vindmøller til at spille sammen. Er det overhovedet muligt? Hvad vil det i givet fald kræve? Planen er at invitere forskere, vindmølleopstillere, vind- og naturinteresserede, kommunale planlæggere og politikere. Et nærmere program for konferencen foreligger om kort tid.

Denne artikel bliver også bragt i Wind Denmark's medlemsmagasin Naturlig Energi, der blev udsendt til alle foreningens medlemmer torsdag den 3. juni.