Historisk høj betaling for vindmøllestop

Mængden af den nedregulering, der er beskrivelsen for, hvordan den tyske systemoperatør TenneT med kort varsel bl.a. betaler de danske vindmølleejere for at standse deres vindmøller, er eksploderet i 2020. Det viser en ny opgørelse fra Energinet

I alt har danske elproducenter leveret nedregulering for 2.034 GWh til og med august i år. Det er 64 pct. mere nedregulering end det tidligere rekordår 2019, hvor den samlede nedregulering lå på 1.312 GWh. Vindmøllernes andel af nedregulering er steget fra 32 pct. i 2019 til hele 45 pct. i år. 

Af tabellen kan man se, at mængden af nedregulering er allerede steget markant i 2020. Også vindmøllers andel af mængden af nedregulering af kraftigt stigende.

Prisen for nedregulering er steget 

Samtidig med den stigende nedregulering er også prisen for nedregulering af vindmøller steget markant. Hvor den gennemsnitlige MWh-pris for nedregulering i hele 2019 lå på 9,2 øre/kWh, har den i de første otte måneder af året ligget på 16,2 øre/kWh. Samlet har de danske elproducenter ifølge Energinet indtil videre modtaget 350 millioner kroner som betaling for nedregulering i 2020.

”Salg af balanceringsydelse til Tyskland er en rigtig god forretning for danske vindmølleejere. Faktisk oversteg den gennemsnitlige betaling for nedreguleringer, hvad man som dansk vindmølleejer fik i gennemsnitlige afregning i spotmarkedet i årets første otte måneder,” forklarer Søren Kling, som er elmarkedschef i Wind Denmark.   

I 2020 har den gennemsnitlige vægtede afregningspris for de danske vindmøller ligget på cirka 15 øre/kWh.

Elnettet mister otte pct.

Grundet manglende transmissionskapacitet i Nordtyskland betaler TenneT danske vindmølleejere for at stande deres vindmøller. Det giver tyskerne mulighed for at afsætte mere strøm til Danmark til balancering af det tyske elsystem. Ifølge Energinets er det danske elsystem på den konto i år gået glip af otte procent af det, der svarer til den samlede årlige elproduktion fra vindmøller herhjemme. 

Danske møller alene har allerede nedreguleret for næsten 1 TWh vindproduktion i 2020. I 2019 producerede de danske vindmøller i alt for 16 TWh.

”Da den samlede afregning af nedreguleringen udgøres af både indtægter fra spotmarkedet og nedregulering, understreger det, at vindmølleejerne bør være opmærksom på de muligheder, som salg af nedregulering giver. I en markedssituation, hvor danske vindmøller står for hovedparten af den danske elproduktion er vindmøller den største potentielle leverandør af nedregulering,” siger Søren Klinge.    

Niels Dupont, direktør i Vindenergi Danmark, anerkender, at nedregulering har været en økonomisk gevinst for de danske vindmølleejere i årets første otte måneder.    

”Dog skal vi også huske på, at 2020 har været et år med historisk lave elpriser. Derudover afhænger fordelene af, hvor godt den enkelte mølleejer har ramt med sit bud på markedet. For mange mølleejere betyder deltagelsen i specialregulering også, at eventuelle tilskud udsættes og derfor er ”her og nu” indtjeningen ikke nødvendigvis så høj,” siger Niels Dupont.

Direktøren for Vindenergi Danmark peger på, at der også kan være usikkerhed om slidtageudgifter forbundet med ekstra start og stop af vindmøller.

Meget blæsevejr

Mediet Gridtech har talt med Henning Parbo, cheføkonom i Fleksibilitet og Systemydelser hos Energinet. Her beskriver han to særligt årsager til den historisk høje mængde af specialregulering i 2020: Dels et kraftigt blæsevejr i årets første måneder i Danmark og Tyskland, der betød, at særligt januar og februar lå på et ekstremt højt niveau i forhold til tidligere. Dertil faldt elforbruget også som følge af de økonomiske konsekvenser ved coronakrisen.

Den anden afgørende årsag til de rekordhøje specialreguleringer er den dansk-tyske aftale kaldet ‘Joint Declaration’, som siden 2017 har reguleret minimumskapaciteten på transmission over den dansk-tyske grænse.

I 2018 pålagde EU-Kommissionen TenneT bindende forpligtelser til markant at øge kapaciteten af handel med elektricitet mellem Danmark og Tyskland. Formålet var ifølge konkurrence-kommissær Magrethe Vestager, at flere danske elproducenter kunne få adgang til det tyske marked, Joint Declaration.

Drøn på Joint Declaration

Henning Parbo forklarer til Gridtech, at Joint Declaration-aftalen har haft en optrapningsmekanisme, der trin for trin har øget minimumskapaciteten. Tyskerne modtager derfor en større indkommende effektmængde fra danske elproducenter: ”Det bliver uundgåeligt voldsomt, når der er kommet fuldt drøn på Joint Declaration og så med kraftigt blæsevejr oveni,” forklarer Henning Parbo Til GridTech.

Til Wind Denmark uddyber han:

”Før slukkede Tyskland for transport af strøm fra Danmark, når det tyske elnet var overbelastet. Med Joint Declaration er grænserne åbnet fuldstændig op, og for at forhindre flaskehalsproblemer har Tyskland har forpligtet sig til at betale de danske elproducenter op til 1.300 MW”.

Ifølge Henning Parbo kan den rekordhøje pris skyldes, at en større del af leverancen til Tyskland kommer fra vindmølleejerne, der typiske melder højere bud ind på markedet end for eksempel kraftværkerne. Han forventer, at udsigten til store varmepumper og solcelleanlæg det næste år kommer til at presser prisen ned igen.

”Jeg bliver tit spurgt, hvorfor ikke Tyskland selv levere sin specialregulere, men det skyldes ganske enkelt et tungt bureaukrati og den gældende tyske lovgivning. De er simpelthen afhængige af den fleksibilitet, som det danske elmarked og dermed også de danske vindmølleejere, tilbyder," siger Henning Parbo. 

Udvidelse af det tyske elnet?

Efterårs- og vintersæsonerne kendetegnes ved mere vind. Der forventes derfor et behov for øget specialregulering igen i årets sidste måneder. Den generelle markedsudvikling i forhold til nedregulering afhænger udbygningen af det tyske elnet i de kommende år, mener Niels Dupont.

”Udvidelsen af det tyske elnet får afgørende betydning får mængden af nedregulering i de næste mange år. Fra dansk side kan vi jo konstatere, at udbygningen af det tyske elnet indtil nu har taget langt længere tid end forventet,” slutter Niels Dupont.   

Tyskland, der har som officielt mål at udvide deres elnettet med 7656 kilometer mod 2030. Tal fra det tyske energiministerium tyder dog på, at der kommer til at gå længere tid, før tyskernes plan er fuldt implementeret. Foreløbig er kun 950 kilometer sat i drift.

Tabellerne nedenfor er fra Energinet og viser udviklingen i mængderne af specialregulering over tid. Her kan det for eksempel bemærkes, at også producenterne i Østdanmark har bidraget væsentligt mere i år end tidligere.