Flot, ambitiøs og visionær klimaplan for energi og industri sætter Danmark på verdenskortet

En udsættelse af mølleloftet til 2040, to energiøer med samlet set 5 GW senest i 2030 og en ny park ved Hesselø på 1 GW inden da, fremme af Power-to-X-anlæg og elektrificering af varmesektoren er nogle af hovedelementerne i den klimaplan på energi- og industriområdet, som regeringen og alle andre partier undtagen Nye Borgerlige, er nået til enighed om. Dertil skal der udarbejdes en elektrificeringsstrategi samt en grøn skattereform til efteråret - forventeligt indeholdende en CO₂-afgift. Samlet set bidrager klimaplanen med en mindsket udledning på 3,4 mio. tons CO₂ i 2030.

”Den aftale som Folketingets partier netop har præsenteret er flot, ambitiøs og visionær og svarer på mange af de forslag, som Wind Denmark har fremhævet som særligt vigtige for såvel genstarten af dansk økonomi og for indfrielsen af vores klimamål. Det er befriende, at aftaleparterne på den her måde har modet og viljen til at sætte Danmark tilbage på verdenskortet som et af de mest ambitiøse lande på klimaets vegne samtidig med, at aftalen skaber vækst på tværs af landet og sektorer,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark.

Wind Denmark roser beslutningen om to energiøer med samlet set 5 GW havvind tilknyttet inden 2030, men også at aftalen med beslutningen om Hesselø sikrer, at der er et hjemmemarked for vindindustrien i årene frem mod etableringen af energiøerne.

”Jeg er glad for, at der er blevet lyttet til vores bekymring om, at de to energiøer ikke må udsætte etableringen af mere havvind som besluttet med Energiaftalen i 2018. Der er mange arbejdspladser i at sikre en løbende udbygning samtidigt med, at vi klargør de meget store investeringer, som energiøerne trækker med sig, herunder særligt to nye udlandsforbindelser, som er vitale for at skabe et mere integreret energimarked, hvor strømmen kan flyde frit på tværs af Europa,” siger Jan Hylleberg, der dog efterlyser en klarere tidsplan for etableringen af de i alt 6 GW havvind udover Thor, der udbydes næste år.

”En klar og tydelig tidsplan er nødvendig for virksomhederne i vindindustrien og så snart den fremlægges, da begynder beskæftigelseseffekten at vise sig. Ikke før. Derfor må den plan meget gerne komme hurtigt, så vi sikrer så mange jobs i Danmark som muligt allerede nu.”

Wind Denmark glæder sig over, at klimaaftalen og forligspartier har prioriteret forsøgsmøller og test- og demonstration i aftalen, hvilket er af stor vigtighed for den danske vindsektors konkurrenceevne.

Udskudt mølleloft er næstbedste løsning

Aftalen udskyder det såkaldte mølleloft på maksimalt 1.850 landvindmøller fra 2030 til 2040. Samtidig igangsættes der udbud - baseret på en CfD-tilskudsmodel - af ny landvind og sol for 2020 og 2021 samt omlægning af udgifterne ved etablering af VE-projekter. Tre punkter hvor Jan Hylleberg glæder sig over afklaringen, om end aftalen her kunne have været endnu bedre:

”Når partierne ikke kunne enes om en afskaffelse af mølleloftet, som tiden er løbet fra, så er den næstbedste løsning at det udskydes til 2040. En udskydelse, der følger den ny viden om, at møllerne nu forventes at leve væsentligt længere, er sund fornuft og sender et klart politisk signal om, at man ikke vil anvende virkemidler til en forceret nedtagning af velfungerende endnu ikke udtjente vindmøller. Det er uhyre vigtigt og meget glædeligt”, siger Jan Hylleberg og tilføjer om fremtiden for de teknologineutrale udbud:

”Beslutningen om at gennemføre to runder af de teknologineutrale udbud i år og næste år, hvorefter en ny analyse skal afgøre fremtiden for yderligere udbud, er acceptabel omend den manglende visibilitet for tiden efter 2021 er meget beklagelig. Modsat er det meget positivt, at partierne har fulgt vores anbefaling af at skifte fra en gammeldags støttemodel til en moderne CfD-udbudsmodel som på havmølleparken Thor. Her kan staten og vindmølleejere dele risiko og indtægter. Det giver mulighed for, at vindmølleopstiller kan sikre den nødvendige investorsikkerhed og billig projektfinansiering af landvind.

I klimaplanen er det blevet besluttet at afskaffe udligningsordningen og i stedet indføre en indfødningstarif for producenter af vedvarende energi.

”Denne del af klimaaftalen er stærkt problematisk. For det første træffes beslutning på et uovervejet grundlag før man har afklaret om, man juridisk må og om man i praksis kan gennemføre en overvæltning af udgifter på vind og sol. For det andet harmonerer det dårligt med, at partierne på den ene side forsøger at gøre opstillingen af ny VE så effektiv og billig som mulig, mens man så på den anden side påfører vind og sol en udgift på et trecifret millionbeløb. En udgift der samtidig risikerer at forringe konkurrenceevnen for danske vindmøller i forhold til vores europæiske nabolande. Det er uklogt og ugennemtænkt,” siger Jan Hylleberg.

Elektrificeringen af varmesektoren og industrien endelig i gang

På aftalens overordnede elementer roser Wind Denmark i særdeleshed de mange initiativer, der tages for at sikre en langt grønnere varmesektor, hvor elvarmeafgiften sænkes til et absolut minimum, og hvor afgiften på fossile brændsler samtidig sættes op. Dertil en række rigtige initiativer for at få sat gang i en grønnere industri.

”Det er meget glædeligt, at aftalen mellem Folketingets partier har fulgt udspillet fra regeringen om at tage et afgørende livtag med varmesektoren, så vi får mest muligt grøn strøm den vej. Varmesektoren har længe været det oplagte sted at starte, og det sker nu ved, at Folketinget omsider fjerner den afgiftsmæssige favorisering af biomasse på bekostning af eldrevne varmepumper. Det er meget positivt,” afslutter Jan Hylleberg.