Energi-øer er Mars-mission med kæmpe potentiale

Hvordan kan vi etablere den planlagte energi-ø i Nordsøen på en omkostningseffektiv måde? Hvordan får vi indarbejdet de nyeste teknologier, og hvordan skaber vi et effektivt samarbejde på tværs af virksomheder, myndigheder og videninstitutioner? 

De spørgsmål har Green Power Denmark sat til debat sammen med DTU og DI Energi på en stor konference, onsdag.

I øjeblikket frister det mest omfattende danske projekt med udgangspunkt i en ny kunstig ø i Nordsøen en noget usikker tilværelse, mens økonomien granskes på ny. Imens argumenterer energibranchen for, at der vil være store samfundsmæssige gevinster ved at gøre både Nordsøen og Bornholm til nye knudepunkter:

Øerne kan knytte Nordeuropas el-systemer tættere sammen til gavn for både grøn omstilling, forsyningssikkerhed og sikkerhed i traditionel forstand.

På en videohilsen betoner klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) både den globale tumult, siden energi-øerne blev besluttet, og det enorme udbud af grøn strøm, øerne vil skabe sammen med den øvrige planlagte udbygning af havvind og vind og sol på land. I alt vil de planer i sig selv generere strøm til ca. 25 mio. husstande.

- Vi skal pludselig træffe nogle meget store beslutninger i en ekstremt usikker verden. I denne nye virkelighed er vi blevet nødt til at gentænke ideen om energi-øer. Vi skal have økonomien til at hænge sammen, mener Lars Aagaard og fortsætter:

- Det, vi bygger, går til at dække andre landes behov. Vi er også afhængige af andre landes energipolitiske beslutninger og betalingsvilligheder. Den dimension bliver nødt til at fylde mere, når vi diskuterer vores VE-projekter, hastighed, og hvordan vi skal skrue det økonomiske sammen omkring vores fælles ambitioner.

Førende på den tredje bølge

Jacob Østergaard, divisionschef og professor på DTU’s Institut for vind og energisystemer, kalder en ny Nordsø-ø på op til 10 GW for en teknologisk ’Mars-mission’. Han har regnet sig frem til et besparelsespotentiale på ikke mindre end 20-30 mia. kr., hvis vi udnytter det fulde forsknings- og innovationspotentiale i bl.a. at integrere den nye infrastruktur med det øvrige danske energisystem inklusive produktion af brint og Power-to-X.

- Vi har potentialet til at være førende i den tredje bølge af teknologiudvikling inden for vind efter at have været pionérer med landvind i 1980’erne og havvind i årene før og efter 2000. For eksempel er det ikke nødvendigt, at alle de nye havvindmøller behøver at leve op til alle de sædvanlige krav for at kunne indgå direkte i vores elsystem. Den opgave kan godt klares af øens transformatorsystemer. Vi kan også tage noget læring fra Bornholm og kravle op ad vidensstigen derfra, lyder det fra Jacob Østergaard, der i hvert fald ikke forestiller sig en ø midt ude i Nordsøen med flagstænger og grønne træer, som nogle visualiseringer har vist hidtil.  

Vind og sol dominerer globalt

Brent Wanner, der er chef for el-delen i Det Internationale Energiagentur (IEA), konstaterer, at vind og sol kommer til at dominere elsektoren – også globalt – i fremtiden. Det er kun et spørgsmål om, hvor hurtigt det vil gå.

- Europa har så meget havvindpotentiale, at det kan dække det europæiske elforbrug mange gange. Det er unikt i en global sammenhæng, og det skyldes først og fremmest Nordsøen, der har en helt særlig kombination af meget attraktive vind-ressourcer på lavt vand relativt tæt på land. Det gælder også potentialet for brint, der kan erstatte en del af efterspørgslen efter fossile brændsler som gas, siger Brent Wanner. 

Ønske om regional samtænkning

Lykke Mulvad Jeppesen, chef for energy economics i Ørsted, slår da også et slag for en mere original – og regional – tilgang til hele tanken om nye energi-øer.

- Energi-ø Bornholm bliver først en succes, når ikke bare Tyskland, men også Polen er med. På samme måde skal Nordsøen også være et regionalt projekt. Derfor skal vi have EU ind og være med til at tage noget af risikoen – ellers kan vi ende med energiø-projekter, der bliver u-investerbare for os som udviklere, siger hun.

Green Power Denmark efterlyser mere end noget andet den elektrificering, der skal skubbe Danmark over på grøn strøm og presse fossile brændstoffer helt ud.

- Vi skal virkelig have fokus på forbrug, for der er jo netop ikke kommet gang i elektrificeringen, og det er derfor at ministeren taler om, at vi ikke selv kan bruge den grønne strøm. Vores 2030-plan for vedvarende energi vil alene give os tidspunkter med 180 procent grøn strøm i systemet og andre tidspunkter med 80 procent, og når vi har for meget, skal vi jo kunne lave brint af det, fastslår Thomas Aarestrup Jeppesen, der er direktør for vedvarende energi og public affairs i Green Power Denmark.

- Desværre passer energi-ø-beslutningen utrolig dårligt til dansk politik med sine mange teknologiske og kommercielle usikkerheder, som myndighederne forsøger at lave nogle antagelser omkring langt frem i tid, påpeger han.   

Ikke desto mindre forsikrer både SF’s klima-, energi- og forsyningsordfører Signe Munk og Socialdemokraternes ditto Lea Wermelin, at energi-øen i Nordsøen stadig er et varmt ønske trods den aktuelle tænke- eller analysepause.

- Jeg er lidt ked at ordet ’pause’. Vi har jo netop et stærkt ønske om at få en energi-ø i Nordsøen, og det er derfor, vi har bedt Energistyrelsen om at regne på tingene igen. Det handler om sigtelinjer og om at sige, som vi gjorde, at Danmark fortsat skal være verdensførende på havvind, og så må man jo rette lidt til undervejs, siger Lea Wermelin.