Pressemeddelelse

Danmark skal løfte sin klimaindsats med internationale mål

Green Power Denmark roser Klimarådet for at sætte fokus på behovet for internationalt udsyn i dansk energi- og klimapolitik. Den grønne erhvervsorganisation har tidligere opfordret regeringen og Folketinget til at opstille tre konkrete mål.

SAS fly der letter

I en ny rapport anbefaler Klimarådet, at Danmark styrker sin internationale klimaindsats. Det skal ske ved at tilføje konkrete mål i klimaloven, lave en langsigtet global klimastrategi og foretage en global afrapportering, som følger strategien.

- Vi bakker op Klimarådets konklusion om et større internationalt udsyn i dansk energi- og klimapolitik. Det er i tråd med vores egne anbefalinger i Green Power Denmark. Klimakrisen kræver, at Danmark kommer ud af osteklokken og sætter sig nye internationale klimamål, der rækker ud over vores nationale mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030, siger Camilla Holbech, afdelingschef for vedvarende energi og internationalt samarbejde i Green Power Denmark.

Klimarådet identificerer 10 globale indsatsområder og peger kun på et konkret mål, som omhandler tankning af udenrigsfly og skibe i landet. Målet skal ifølge Klimarådet sikre netto-nuludledning i 2050 og starte med delmål fra 2035.

Klimakrisen kræver, at Danmark kommer ud af osteklokken og sætter sig nye internationale klimamål, der rækker ud over vores nationale mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030.
Camilla Holbech, afdelingschef for vedvarende energi og internationalt samarbejde i Green Power Denmark

Green Power Denmark er enig i, at Danmark skal have et klimamål for international transport. Men erhvervsorganisationen mener, at det er mere ambitiøst, hvis målet allerede starter i 2030 og omfatter produktion af grønne brændstoffer gennem Power-to-X. Målet i 2030 bør sikre en reduktion af CO2 på minimum 2,4 millioner ton. Det svarer til en reduktion på 35 procent af CO2-udledningerne fra internationale fly og skibe, som tanker i Danmark sammenlignet med 1990.

Camilla Holbech
- Det tæller ikke med i Danmarks nationale klimamål, når et fly med tanken fyldt med CO2-neutralt brændstof i fremtiden letter fra Københavns Lufthavn med retning mod udlandet. Det samme gælder for skibsfarten. Derfor kan et for ensidigt fokus på at reducere de nationale udledninger bremse udviklingen af grønne brændstoffer til fly og skibe, hvor Danmark ellers har alle muligheder for skabe endnu en grøn styrkeposition, siger Camilla Holbech, afdelingschef for vedvarende energi og internationalt samarbejde i Green Power Denmark. Foto: Jeppe Carlsen

- Det tæller ikke med i Danmarks nationale klimamål, når et fly med tanken fyldt med CO2-neutralt brændstof i fremtiden letter fra Københavns Lufthavn med retning mod udlandet. Det samme gælder for skibsfarten. Derfor kan et for ensidigt fokus på at reducere de nationale udledninger bremse udviklingen af grønne brændstoffer til fly og skibe, hvor Danmark ellers har alle muligheder for skabe endnu en grøn styrkeposition, siger Camilla Holbech.

Mål for eksport af energiteknologi, grøn strøm og brint

Derudover mener Green Power Denmark, at regeringen og Folketinget bør sætte et mål om at øge bidraget til andres landes CO2-reduktioner gennem eksport af energiteknologi og -services med mindst 35 procent i 2030 sammenlignet med 2022.

- Danske virksomheder er nogle af de bedste i verden til at udvikle og producere de teknologier, der skal bruges i klimakampen. Det giver os en international styrkeposition, som vi skal give de bedste vækstvilkår, så vi i takt med, at vi reducerer CO2-udslippet, også skaber gode grønne arbejdspladser og gevinster til samfundet, siger Camilla Holbech.

Endelig bør Danmark opstille mål om at være nettoeksportør af minimum 10 terawatt-timer grøn strøm og minimum 15 terawatt-timer grøn brint i 2030.

- Danmark har – takket være vores geografiske placering – en unik mulighed for at forsyne Europa med klimavenlig grøn energi. Det kan være i form af strøm, brint eller andre grønne brændstoffer. Men det sker kun, hvis Danmark sætter internationale klimamål, og vi påtager os et ansvar, der ligger ud over vores nationale CO2-udledninger, siger Camilla Holbech.

Nyheder direkte i din indbakke?