Coronavirus resulterer i det største globale CO2-fald i nyere tid

Coronapandemien har været et hårdt slag for verdensøkonomien, der kan måles direkte på det globale CO₂-udslip. Det skriver det internationalt anerkendte klimamedie CarbonBrief i en analyse, der er baseret på datasæt og prognoser, der afdækker tæt på tre fjerdedele af verdens årlige CO_2-udledning. Analysen inkluderer det samlede output fra Kina og USA, EU’s kulmarked, Indiens energisektor og den globale oliesektor.

”Pandemien kan betyde et fald i omegnen af 1.600.000.000 tons (l1,6 Gt red.) CO₂-udledning i år, hvor udledningen i 2019 lå på omkring 37 Gt. Selvom tallene naturligvis er usikre, så må det forventes, at de lande og sektorer, der endnu ikke er blevet inkluderet i analysen, skal tilføjes den endelige udledning,” skriver CarbonBrief, der offentliggjorde analysen den 9. april.

”Ikke desto mindre svarer vores foreløbige skøn til mere end fire procent af den samlede CO₂-udledning i 2019. Coronakrisen kan udløse det største årlige fald i CO₂-udledning i 2020. Mere end under andre tidligere økonomiske kriser eller krigsperioder i historien,” fortsætter CarbonBrief.

Overrasket klimaprofessor

Sebastian H. Mernild er professor i klimaforandringer og glaciologi og administrerende direktør ved Nansen Center, det anerkendte klimaforskningscenter i Bergen. Han er også hovedforfatter bag den kommende rapport fra FN’s klimapanel, IPPC (Intergovermental Panel on Climate Change), der også er forsinket på grund af coronakrisen.

”Jeg kan godt se, at et fald på fire procent er meget, hvis vi sammenligner med historiske kriser som oliekrisen i 1970’erne, den økonomiske nedgang i starten af 1980’erne og finanskrisen i 2007-2008. Men jeg er faktisk overrasket over, at coronakrisens effekt på det globale CO₂-udslip ikke er større, når man tænker på, at den globale industriproduktion, transportsektor nærmest har været lukket helt ned og privatforbruget næsten sat i stå over en periode på nogle måneder,” siger Sebastian H. Mernild om CarbonBrief’s analyse.

Coronavirus som politisk katalysator

CarbonBrief har i en tidligere analyse påvist, at Kinas - verdens største CO_2-udledende økonomi - CO₂-udslip i februar faldt med 25 procent og kulforbruget med 36 procent. Ifølge Sebastian H. Mernild er der heller ingen tvivl om, at nedlukningen af store dele af verdens industriproduktion, transportsektorer og forbrug har haft en betydelig effekt på den globale CO₂-udledning i 2020.

Det er dog tvivlsomt, at coronakrisen får en nævneværdig effekt på klimaforandringerne i det større perspektiv, vurderer klimaprofessoren:

”De fire procent skal holdes op imod alt den CO₂, som er udledt siden industrialiseringen og sætter sit klimaaftryk for kommende generationer. Vi ved jo blandt andet fra FN’s seneste hovedrapport i 2013, at udledningen af CO₂ forekommer i noget tid i atmosfæren inden den nedbrydes. Omkring 50 procent bliver i atmosfæren i 70–90 år, mens 20 procent bliver deroppe i omkring 700 til 900 år,” siger Sebastian H. Mernild.

Håber på et vendepunkt

Ifølge Sebastian H. Mernild kan man håbe, at coronakrisen bliver et vendepunkt, hvor verden for alvor forstår nødvendigheden af at knække C0₂-kurven. Han nævner som eksempel de offentliggjorte satellitbilleder fra det amerikanske rumagentur NASA, der viser en markant forbedret luftkvalitet i tætbefolkede områder, der før var dækket af smog til stor sundhedsskade for beboerne.

”Vi må nok erkende, at vi på grund af coronakrisen har oplevet nogle miljømæssige faktorer, som vi ikke har set før over de seneste adskillige årtier. Det kan forhåbentligt anvendes som politisk katalysator, så vi kommer hurtigt videre med den grønne omstilling, når vi er er på anden side af coronakrisen”, slutter han.

Læs hele artiklen i næste nummer af Wind Denmark’s medlemsblad Naturlig Energi i maj