Denne artikel er fra før Green Power Denmark blev dannet og er udgivet af enten Dansk Energi, Dansk Solkraft eller Wind Denmark.

Artikel

Alle de rigtige er repræsenteret

Det er ofte de største og mest kendte virksomheder, der løber med opmærksomheden, når der tales om havvind. Sandheden er dog, at langt størstedelen af virksomhederne i havvindindustrien er små og mellemstore underleverandører, og i stort tal deltog de også i WindEurope Offshore 2019.

Netop de små og mellemstore virksomheder er talrigt repræsenteret på WindEurope Offshore, hvor 99 af udstillerne er danske. Alt lige fra tårnproducenter, testfaciliteter, vingeproducenter til virksomheder, der leverer møtrikker, affugtere, gummiringe, maling, lysarmaturer, førstehjælpskasser og meget, meget mere. Fire af de udstillende virksomheder udtaler sig her, om hvad det har givet dem at være med på WindEurope Offshore i år.

”Nogle gange er det de rigtige folk, du skal møde, og de er her og vi har fået nogle nye ting på tapetet sammen med Siemens Gamesa. Vi har haft meget tætte møder med nogle potentielle kunder, og nogle gange er det svært bare at få fat i den rigtige mand, men her står han ved standene,” sagde CEO Torben Lorenzen fra LORC. ”Hans Kongelige Højhed Kronprinsen var også forbi. Han sagde, at han gerne ville besøge os, så det må vi jo holde ham op på.”

”Alle vores kunder udstiller her på konferencen, så vores primære mål er jo at møde kunderne her,” sagde salgsdirektør Lars Schou Pedersen fra East Metal, der leverer stålkomponenter til blandt andet vindmølleindustrien.

”Der er et højt fagligt fokus, når det er så snæver en konference,” sagde Thomas Rønnow, CEO hos COTES, der producerer affugtere til vindindustrien, og fortsatte: ”Her er de rigtige inde for vind. Samtidig er der forbedringer og kostreduktioner på agendaen, hvor vi gerne bidrager. Så konferencen har været god.”

”Fordi vi er globalt tilstedeværende og havvind er et vigtigt marked for os, så giver det god mening at komme her. Vi vil gerne se, hvad der rører sig. Vi udstiller sammen med andre divisioner af virksomheden, for at vise vores løsninger frem,” Mikkel Mørup fra Trelleborg.

Fælles for de fire virksomheder er, at WindEurope Offshore 2019 er stedet man skal være, og hvor man kan være sikker på at møde andre fra vindsektoren. Om det er for at møde potentielle kunder eller samarbejdspartnere fra værdikæden gør ikke noget, da alle de rigtige er repræsenteret på WindEurope Offshore 2019.

WindEurope Offshore 2019

WindEurope Offshore 2019 er slut, og tre dage med fokus på forretning, innovation og fremtidens havvindudbygning veloverstået. Wind...

Nyheder direkte i din indbakke?