Danish Energy Export

Opstartsmøde for netværksgruppen Bioenergy

På vegne af Danish Export Associations Energy Netværk, inviterer vi til opstartsmøde for en Bioenergy Gruppe med fokus på international forretningsudvikling.

Opstartsmøde for netværksgruppen Bioenergy

Billede: Danish Energy Export

Formål:

  • At udveksle markedserfaringer og få inspiration indenfor salg til den internationale bioenergibranche
  • At skabe en netværksgruppe, der giver et tillidsfuldt rum med ligesindede
  • At holde forretningskritisk viden om bioenergi opdateret med henblik på at kunne udføre og udvikle virksomhedens eksport- og salgsstrategi effektivt. Afhængig af gruppens sammensætning, kan fokus på forskellige energisegmenter (biogas, biomasse, W2E, Biofuels) og markeder fylde mere eller mindre
  • Bioenergy Gruppen er ikke et netværk, hvor formålet er at sælge til hinanden. Men vi ser etablering af samarbejder omkring energiprojekter som en positiv følge af et godt og tillidsfuldt netværk

Målgruppe:

Salgschefer, eksportchefer, Business Development Managers, markedschefer, direktører mv., der har ansvar for og erfaring med international forretningsudvikling indenfor bioenergi. Herunder personer, der søger netværk med ligesindede, kompetent sparring og er indstillet på at erfaringsudveksle og dele knowhow om forretnings- og markedsudvikling samt eksportstrategi indenfor bioenergi.

Rammer:           

  • 3-4 møder pr. 12 måneder, heraf 1 møde fælles med netværksgrupper i andre energisegmenter
  • Danish Energy Export er mødeleder og -facilitator, indkalder til møder og udarbejder dagsorden. Der skrives ikke referat af møderne!
  • Medlemmerne sætter dagsordenen, så emnerne er – og fortsætter med at være – både relevante og konkrete
  • Dagsordenen indeholder altid en bordrunde
  • Der laves interne profiler på personerne i Bioenergy Gruppen, så vi kan kortlægge kompetencerne i gruppen
  • Møderne afvikles på skift hos medlemsvirksomhederne, hos brancheaktører og hos Danish Energy Export
  • Virksomheden kan dedikere en, for netværket relevant person, som stedfortræder
  • Den bedste sparring opstår i et fortroligt rum, og det skaber vi kun, hvis alle så vidt muligt deltager på alle møder. Vi forventer derfor, at medlemmerne af gruppen prioriterer højt fremmøde
  • Det er gratis at blive optaget i gruppen, hvis du er ansat i en virksomhed, der er medlem af Danish Export Associations Energy Netværk
  • Kontakt Merethe Wrang, hvis din virksomhed ikke er medlem af Energy Netværket, og du gerne vil være med
Emne

Information

Sted
Danish Energy Export
Adresse

Lysbrohøjen 24, 8600 Silkeborg

Dato og tidspunkt
2. maj 2024 kl. 09.30 - 13.30