KONFERENCE

Cyberalliancens Sikkerhedskonference 2024

I de seneste år er cybertruslen fra nationale aktører blevet en af de mest presserende bekymringer for cybersikkerheden i Danmark og EU. Der er nationale aktører, som med deres stærke teknologiske kapacitet og politiske ambitioner, udgør en betydelig trussel mod vores digitale infrastruktur, økonomi og nationale sikkerhed. Denne store udfordring stiller Cyberalliancens Sikkerhedskonference skarpt på i år.

Med avancerede cyberoperationer har de målrettet deres aktiviteter mod regeringer, virksomheder og civilsamfund i Danmark og andre lande. Disse angreb spænder fra malware-infektioner og phishing-kampagner til koordinerede angreb på kritisk infrastruktur og politiske institutioner.

En særlig bekymring er disse aktørers brug af misinformation og propaganda som et redskab til at underminere demokratiske processer og skabe splittelse i samfundet. Dette er en trussel, der kræver et koordineret og strategisk respons fra både regeringer, virksomheder og civilsamfundet.

I både EU og i Danmark er der fokus på, hvordan vi bedst beskytter os mod de digitale trusler.

På konferencen samler vi eksperter og beslutningstagere inden for cybersikkerhedsområdet for at dele viden og erfaringer. Gennem en række oplæg og paneldebatter vil vi udforske de nyeste trusler og muligheder inden for cybersikkerhed, samt identificere de vigtigste elementer, der bør inkorporeres i en ny national cybersikkerhedsstrategi.

Jens Myrup Pedersen, professor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet og formand for NRGi
CYBERSIKKERHED

Meget af den cyberkriminalitet, der hærger dansk erhvervsliv, udøves af kyniske og dybt professionelle virksomheder med afdelinger for...

Cyberalliancen består af Green Power Denmark, Danske Rederier, Finans Danmark, Teleindustrien og DANVA.

Program
  • 13.00
    Ankomst - networking og stående frokost i Experimentariums forhal
  • 13.30
    Velkommen og indledning
    Moderator: Camilla Thorning, pressechef, Finans Danmark
    Jørgen S. Christensen, CTO, Green Power Denmark på vegne af Cyberalliancen. 
  • 13.35
    Cybersikkerhed i EU - mød EP-spidskandidaten
    Morten Løkkegaard (V)
  • 14.05
    • Det aktuelle trusselsbillede – og arbejdet med en national strategi for cyber- og informationssikkerhedThomas Flarup, Head of Centre for Cyber Security, Center for Cybersikkerhed
  • 14.20
    Sårbarheder, trusler og teknik – input til en ny cyberstrategi
    Lars Dittmann, professor, DTU
    Jacob Herbst, CTO, Dubex A/S
  • 14.50
    Pause
  • 15.05
    • Fysisk sikkerhed og Cybersikkerhed
      Oplæg ved Jeppe Kristensen, Head of Relations with Energinet, NKT
  • 15.25
    • Threat IntelJorge Hurtado, Director of Intelligence Solutions - Global Government, Intel471
  • 15.45
    Nationalbanken og den finansielle sektors indsats for at øge cybermodenheden
    Peter Schandorph, FSOR Task Force Lead, Danmarks Nationalbank
    Thomas Nyegaard Hellen, FSOR Koordinator, Principal Analyst, Danmarks Nationalbank
  • 16.00 - 17.00
    Afslutning efterfulgt af reception og networking 

Baggrund for dagens debatter

13.35

I lyset af de digitale trusler er der i EU sat fokus på at styrke medlemslandenes evne til at håndtere og forebygge cybertrusler med nationale strategier for cybersikkerhed, effektive samarbejdsmekanismer og standarder for it-sikkerhed i kritiske sektorer som energi, finans, tele, transport og sundhedsvæsenet.

Vi sætter fokus på cybertruslen rettet mod Europa og drøfter, hvordan vi i fællesskab kan styrke vores digitale robusthed og modstandskraft i EU. Hvilken rolle spiller EU i forhold til medlemslandene? Skal vi løse udfordringerne med lovgivning og krav eller med viden og samarbejde?

14.05

Med den seneste nationale strategi for cybersikkerhed (2022-2024) blev der sat et bredt fokus på såvel stat og kritisk it-infrastruktur som på borgerne og erhvervslivet. Vi spørger Thomas Flarup fra Center for Cybersikkerhed hvilke prioriteter og hvilket fokus, vi bør have fremadrettet i en ny strategi for cybersikkerhed i lyset af truslerne rettet mod Danmark og EU.

14.20

Har vi det rigtige fokus i vores cyberforsvar? Hvordan styrker vi vores robusthed og modstandskraft? Har vi blinde vinkler? Har vi organiseret os på den mest optimale måde? Hvad bør prioriteres i en ny strategi? Der er mange spørgsmål. Vi har inviteret Lars Dittmann fra DTU og Jacob Herbst fra Dubex til at give os deres bud.

15.05

Hændelserne med ødelagte kabler i Østersøen har understreget behovet for at styrke vores fokus på den fysiske sikkerhed i vores infrastruktur. I oplægget fokuses på, hvordan vi i fællesskab mellem erhvervsliv og myndigheder kan styrke den fysiske sikkerhed på kritisk infrastruktur som eksempelvis søkabler.

15.25

Hvordan man med gode trusselsvarsler og informationer kan styrke vores cyberforsvar. Gode trusselsoplysninger gør det muligt for os at styrke vores cyberforsvar, sikre hurtig handlen og træffe oplyste beslutninger.

15.45

Oplæg om arbejdet med operationel robusthed i den finansielle sektor. Fokus på indsatsområder og aktuelle overvejelser i lyset risikoen for skift i trusselsbilledet de sidste par år. Er der behov for at forberede sig på, at et ekstremt scenarie kan indtræffe?

Information

Sted
Experimentarium, Hellerup
Dato og tidspunkt
15. april 2024 kl. 13.00 - 17.00
Pris
Gratis
Bemærkninger
Konferencen er rettet mod it-sikkerhedsansvarlige- og medarbejdere, der arbejder med at levere vitale forsyninger og ydelser til danske forbrugere.

Kontakt

Ole Rydahl Svensson

Ole Rydahl Svensson

Afdelingschef, Public Affairs EU & DK
25 29 19 25
Foto mangler

Cecilie Røner

Projektleder, Events
25 29 19 69