Derfor falder vindmølleeksporten – og sådan vender vi udviklingen
Eksport af vindmølleteknologi- og services faldt i 2023 fra 47,2 mia. kr. til 43,7 mia. kr. Det er andet år i træk, at eksporten falder.
– På trods flere af svære år er vind fortsat den største og vigtigste energiteknologi, vi eksporterer – ikke mindst på vores nærmarked i Europa, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark. På billedet ses vindmøllekompenenter, der venter på udskibning i Esbjerg Havn. Foto: Jeppe Carlsen
Der er store planer for udbygning af vindenergi hele verden, og danske virksomheder har produkterne på hylderne, som kan være med til at løse klimakrisen. Alligevel faldt den danske eksport af vindteknologi- og services med 7,4 procent til 43,7 mia kr. i 2023. Det er 8,9 milliarder under rekordniveauet fra 2019.
Ifølge Green Power Denmark er nedgangen i eksport et udtryk for de tunge skyer, der i flere år har hængt over vindindustrien.
– Industrien er fortsat mærket af inflation, stigende produktionsomkostninger, færre ordrer og stigende global konkurrence. Usikre investeringsvilkår og store flaskehalse i myndighedsgodkendelsen af projekter har især præget Europa, der er et af de vigtigste markeder for mange af de virksomheder, som producerer og eksporterer produkter fra Danmark, fortæller Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
I 2023 faldt dansk eksport af energiteknologi og -services med 2,2 procent sammenlignet med året før. Det viser en ny opgørelse fra DI...
I 2022 faldt ordreindtaget i Europa fra 17,5 til 14,3 GW, ifølge tal fra Wood Mackenzie. Det er en udvikling, der står i skærende kontrast til de europæiske ambitioner om markant mere vedvarende energi, og det forplanter sig nu i eksportniveauet hos de danske vindleverandører- og servicevirksomheder, der skal levere til projekterne.
– Den faldende tendens i eksport kalder på, at de politiske ambitioner om mere vedvarende energi i Danmark og resten af Europa bliver ført ud i livet, så virksomhedernes ordrebøger bliver fyldt op. På trods flere af svære år er vind fortsat den største og vigtigste energiteknologi, vi eksporterer – ikke mindst på vores nærmarked i Europa, siger Jan Hylleberg.
Tyskland, Storbritannien, Frankrig, USA og Holland udgør de største eksportmarkeder for danske vindvirksomheder. De importerede tilsammen for 17,9 milliarder kroner eller 48,3 procent af den samlede vindeksport i 2023.
Europa rører på sig
Brancheorganisationen WindEurope estimerer, at EU i gennemsnit vil opføre 29 GW årligt frem mod 2030. Det er en markant skalering af det nuværende niveau, der i 2023 lød på 16,2 GW.
Hvis Europa formår at gøre de grønne ambitioner til virkelighed, kan eksporten hos danske virksomheder genvinde en opadgående kurve, vurderer Green Power Denmark.
Derfor er det afgørende, at de europæiske planer om markant mere vindenergi hurtigt fører til konkrete projekter og bestillinger hos leverandørerne, påpeger Jan Hylleberg.
– Virksomheder, som arbejder i de tidlige faser af et projekt – fx udviklere og rådgivere – kan have travlt og ansætter folk aktuelt. Andre steder i værdikæden er det benhårdt at skulle forberede sig på et stort opsving, som alle forventer, fordi vi skal nå de politiske 2030-mål for produktion af vindenergi. Det er svært særligt for mindre virksomheder at håndtere på et tidspunkt, hvor forretningen er flad, forklarer han og uddyber:
– Den såkaldte stop-and-go-situation kan føre til flaskehalse og kamp om ressourcer og kompetencer. Derfor er det helt afgørende, at vi hurtigt får omsat ambitioner til ordrer og dermed sikrer en stabil udbygning med klare udsigter for industrien, der skal investere i kapacitet og i mandskab. Desuden er det vigtigt, at vi får en national industristrategi, som sætter en klar politisk ramme og målsætning for vores grønne industri. På den måde sikrer vi, at vi står stærkere i den internationale konkurrence, og at morgendagens klimaløsninger fortsat er ’Made in Denmark’, siger han.
Vinden blæser mod USA
Flere danske virksomheder har blikket rettet mod USA, som med massiv statsstøtte har sat gang i den grønne udvikling. I 2023 steg ordreindtaget med næsten 100 procent – mere præcist fra 8,4 GW i 2022 til 16,1 GW sidste år. En udvikling, der blandt andet kan spores i Vestas’ ordrebøger, hvor det Nordamerikanske marked udgjorde næsten 50 procent.
Selvom det overordnet er positivt for klimaet og en god forretningsmulighed for danske virksomheder, at USA og andre store nationer melder sig ind i den grønne omstilling, er det vigtigt, at både Danmark og EU kommer op på tæerne, for at bevare vores stærke position inden for grøn innovation.
– Store nationer som Kina og USA stopfodrer deres grønne industri med statsstøtte. EU har taget initiativer, der bl.a. skal understøtte vindmølleindustrien. Men EU er endnu ikke lykkedes med at finde et fælles modsvar til den nye virkelighed, hvor statsstøtte er et dominerende konkurrenceparameter. Vi har en ambition om at være selvforsynende på energi, men uden en fælles industripolitik i EU risikerer vi på den lange bane at miste både arbejdspladser og vores teknologiske forspring, siger Jan Hylleberg.
Europa-Parlamentet har netop vedtaget Net Zero Industry Act, der skal understøtte den grønne industri og sætte ekstra fart på den...
